Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
TRINE BRAMSEN:

Jeg stortrives som ny transportminister


Onsdag 9. marts 2022 kl: 11:39
Af: Redaktionen

Jeg stortrives som ny transportminister

Direktørerne fra Alex Andersen Ølund, Ib Andersen (tv), Tommy Andersen og Jan Andersen, der fortalte om branchens udfordringer, sammen med direktøren for DI Transport, Karsten Lauritzen.


- Transportbranchen er præget af et kæmpe engagement og en positiv indgang til at finde nye løsninger indenfor blandt andet transport af gods. Det er en branche, jeg virkelig har respekt for, sagde den nye transportminister, Trine Bramsen (S), da hun tidligere på ugen besøgte transportfirmaet Alex Andersen Ølund i Odense

- Jeg stortrives som ny transportminister. Ikke mindst fordi transportbranchen er præget af et kæmpe engagement og en positiv indgang til at finde nye løsninger indenfor blandt andet transport af gods, sagde Trine Bramsen, da hun og den nybagte direktør for Dansk Industri, Karsten Lauritzen, besøgte Alex Andersen Ølund. 


Det var første gang, at Trine Bramsen i sin egenskab af transportminister besøgte en transportvirksomhed på Fyn for at høre mere om branchens udfordringer.


- Jeg oplever, at branchen er præget af ildsjæle, der har en positiv indgang til at finde nye løsninger – og tonen er let og omgængelig – så det er en stor fornøjelse at arbejde med branchen, sagde Trine Bramsen på mødet med ledelsen for transportvirksomheden. 

Dieselpriser er eksploderet
På mødet med ledelsen hos Alex Andersen Ølund kom man også omkring de stærkt stigende priser på olie, der er sat i gang af krigen i Ukraine. Det gør det meget svært for transportfirmaet at planlægge de fremtidige udgifter til kørsel - de stiger hele tiden - og ingen ved, hvornår og hvordan det ender. 


- Det giver stor usikkerhed, når man som os skal planlægge kørslen for vores mange lastbiler, som vi har kørende i Danmark og udlandet. Det er ikke til at se, hvor det ender, fastslog administrerende direktør Ib Andersen.



Når det gælder den grønne omstilling har Alex Andersen syv biler kørende på biogas, der har en rækkevidde på op til 400 kilometer.

- Vi har vores egen gasstation, hvor de syv biler tanker op, men hvor der også er mulighed for, at andre aktører kan benytte anlægget, sagde direktør Michael Gregersen. 

Pensionister søges
Manglen på lastbilchauffører i nogle områder af landet var også oppe og vende på ministermødet, og her slog virksomheden på tromme for at åbne en mulighed for at etablere en seniorordning for tidligere lastbilchauffører, så pensionister, der ellers har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet og er gået på pension,  får mulighed for at få ajourført deres lastbil kørekort i form af efteruddannelse, så de kan komme ud og køre igen. På deltid, eller hvad det nu måtte være.


- Vi mener, at en seniorordning for tidligere chauffører over 65 år i en eller anden form ville kunne afhjælpe en del af manglen på chauffører, sagde administrerende direktør Ib Andersen.


Foto:
image00002



20220307_123952
 
Karsten Lauritzen gav den gas ved biogasanlægget hos Alex Andersen Ølund. Han skiftede tidligere på året fra Folketinget til et job som direktør for DI Transport, hvor han afløste Michael Svane, som gik på pension ved årsskiftet. 






Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- I 2030 skal 40 procent af salget være elektrisk
- EU-forordning om CO2-udslip og sættevogne bør ses efter
- Dansk kranproducent har købt samarbejdspartner i Holland og Belgien
- Redningskoncern forlænger rammeaftale med bilproducent
- Herning-virksomhed får europæisk støtte til udvikling af ny brintteknologi
- Trafikstyrelsen har gjort status over postmarkedet
- Kranproducent har solgt sit hovedkvarter i Højbjerg
- To mænd fra Rumænien stjal hollandsk sættevogn i Hirtshals
- Arbejde på cykelbro spærrer central bro i Midtbyen i Aarhus
- Flest el-lastbiler i Danmark har en stjerne på fronten
- Transportorganisation har set på ny bødepraksis
- Verden mangler 2,9 millioner chauffører

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst