Østjyllands største havn melder om fremgang på alle områder
Tirsdag 18. januar 2022 kl: 10:17
Af: Redaktionen
Containere, fast og flydende bulk, krydstogt, passagerer, projektlast og ro-ro. For første gang i mange år præsterede Aarhus Havn fremgang på samtlige forretningsområder i 2021. Den samlede omsætning steg med 889.000 ton gods til over 10 millioner tons gods. Det svarer til, at havnen håndterede over 1.000 ton gods hver eneste time året rundt
En stor del af væksten er båret af containeromsætningen, som opgjort i 20-fods containerenheder steg med 95.000 teu til i alt 718.000 teu. Det er en stigning på 15 procent. Aarhus Havn's ledelse peger på, at stigningen er sket efter nogle år, hvor containeromsætningen er steget betragteligt. De seneste fem år er omsætningen steget med 58 procent.
Thomas Haber Borch, der er direktør i Aarhus Havn, er ganske tilfreds med, at Aarhus Havn kan præstere omsætningsstigning på alle hylder i 2021, og særligt fordi 2020 ikke var noget dårligt år for virksomheden på trods af corona-pandemiens påvirkninger. Han understreger dog, at der ikke er forventninger om, at succesen nødvendigvis gentager sig i samme skala i de kommende år.
- Mens mange andre havne i verden har været belastet af, at de globale forsyningskæder er under pres og godset har hobet sig op med store forsinkelser til følge, har vi her i Aarhus været i stand til at tage skibene ind og ekspedere godset ”in time”. I løbet af året har vi været udfordret af manglende plads flere steder på havnen, men jeg synes, vi har fundet gode løsninger sammen med vores kunder, siger Thomas Haber Borch.
Han er også godt tilfreds med udviklingen på bulk-området, selv om stigningerne her er mere beskedne. Til gengæld viste forretningsområdet ”passagerer” en betydelig vækst, som kan forklares med, at corona-pandemien har sat knap så store begrænsninger for rejseaktivitet mellem landsdelene i 2021, som tilfældet var i 2020.
Omsætningen i projektlast er til gengæld mere end fordoblet, men dog på et beskedent niveau, mens ro-ro-området realiserer en vækst lidt over gennemsnittet.
- Og så vil nogle måske undre sig over, at vi har haft fremgang på krydstogt. Det er da også lidt af et kuriosum, idet vi i 2021 havde ét anløb mod nul året før - og derfor fremgang, siger Thomas Haber Borch.
Krydstogtbranchen har været lagt ned i de seneste to år. I den periode har Aarhus Havn taget krydstogt op til fornyet overvejelse, hvilket blandt andet har resulteret i en beslutning om at investere i et landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Når anlægget står klar i 2023, er krydstogt et forretningsområde, som virksomheden igen vil satse på.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Tankstationer må ikke reservere urimeligt høje beløb på forbrugernes konti
- Cyklen og toget er hinandens bedste venner
- Høje brændstofpriser får bilister til at sætte farten ned
- Kulde og høje priser på benzin og diesel fik flere til at vælge vandvejen
- Sporarbejde i Aarhus betyder busser i stedet for letbanetog til Odder
- Aarhus-entreprenør med jernbanespeciale skal modernisere Københavns Hovedbanegård
- Københavns Hovedbanegård skal moderniseres - arbejdet vil stå på til en gang i 2028
- Færgefragten hos rederikoncern steg i marts
- 14-årig stjal bybus i Norge og kørte til Sverige
- Energiselskab åbner nyt anlæg med diesel og AdBlue til tunge køretøjer i Næstved
- Konstruktion over banegrav er svækket - cykelparkering lukker øjeblikkeligt
- Færge til ø i Lillebælt har sejlet i 50 år
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




