Dansk firma leverer elektriske terminaltraktorer til svensk Øresundshavn
Mandag 17. januar 2022 kl: 10:48
Af: Redaktionen
Helsingborg Havn har bestilt fire elektriske Terberg-terminaltraktorer hos den danske virksomhed N.C. Nielsen A/S, der har hovedsæde i Balling i Himmerland og afdelinger i hele landet
Helsingborg Havn, der både er havneoperatør og driver stevedoring-virksomhed, er den næststørste containerhavn i Sverige. Helsingborg kommune har besluttet, at alt udstyr i havnen ikke må have nogle udledninger af CO2 og NOx i 2024. Havnen vil med de nye batteri-elektriske terminaltraktorer tage et skridt mod målet om at skabe den mest miljøvenlige havn i Skandinavien.
Bart Steijaert, der er administrerende direktør i Helsingborg Havn AB siger, at havnens strategi er at være den mest miljøvenlige havn i Skandinavien inden 2024, og købet af de elektriske Terberg terminaltraktorer er den første investering i realiseringen af dette mål.
- Terberg er de første der kan levere elektriske terminaltraktorer, og deres udstyr er særdeles pålideligt. Vi ved, det fungerer, og servicen er rigtig god, siger Bart Steijaert, som forventer, at de første meromkostninger ved de elektriske køretøjer vil være indtjent i løbet af den periode.
- Besparelserne på vedligeholdelse og diesel gør investeringsafkastet favorabelt, påpeger han.
De nye fire ens terminaltraktører af typen YT203-EV skal køre 24/7 i mindst 10 år og bruges i containerterminalen, logistikparken og til transport mellem de to steder. På grund af driftsintensiteten har Helsingborg Havn valgt batteripakken med den højeste kapacitet til traktorerne, 222 kWh. Elektricitetsselskabet Öresunds Kraft AB, som ligger på nabogrunden, garanterer leveringen af bæredygtig elektricitet.
Helsingborg Havn bestilte de nye Terberg terminaltraktorer fra N.C. Nielsen. De første Terberg YT203-EV er blevet leveret, og personalet på Helsingborg Havn har fået omskolingskurser fra diesel til elektricitet, og der er købt nye vedligeholdelsesværktøjer.
I slutningen af 2024 vil alle eksisterende dieseldrevne Terberg-terminaltraktorer være blevet erstattet af nye elektriske Terberg-terminaltraktorer.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Britisk rederi-koncern udvider kapaciteten til og fra Tilbury øst for London
- Omsætningen steg hos dansk rederikoncern
- Ny EU-aftale om CO2-beregning er en god nyhed
- Rederikoncern vil skære sine omkostninger ned med 300 millioner kroner
- Øresundshavn tester rengøringsrobot til containere
- Transportpakke skal støtte mere bæredygtig luft- og søfart
- Kapsejlads for høje skibe begynder i Aarhus og slutter i Aalborg
- Dansk rederi sælger 23 år gammelt skib og indsætter et lidt større på Middelhavnsrute
- Stort færgerederi køber Østersøens nordligste færgerute med CO2-neutral drift
- Shippingfirma er hovedaktionær i nyt terminalselskab i Fredericia
- Staten eksproprierer Halsskov Færgehavn
- - Vi bliver CO2-neutrale i 2030
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




