Tysk transportkoncern åbner nyt logistikcenter i Danmark
Fredag 14. januar 2022 kl: 11:08
Af: Redaktionen
(Illustration: DB Schenker)
DB Schenker, der er en del af Deutsche Bahn-koncernen, åbner en ny filial og cross-docking-terminal i Taulov mellem Kolding og Fredericia. Terminalen i Trekant-området skal være et centralt knudepunkt for DB Schenkers europæiske distributionsnetværk, når det gælder transporter til og fra Skandinavien
Det nye logistikcenter, der har 87 porte og et areal på 90.000 kvadratmeter, lever op til strenge miljø- og bæredygtighedsstandarder. Som en del af DB Schenkers europæiske netværk terminalen have forbindelse til over 400 andre DB Schenker-terminaler i Europa.
Fra terminalen vil der være daglige forbindelser til omkring 40 lande i europa. DB Schenker fremhæver, at alle tilknyttede distributionslastbiler kører på HVO 100 Biodiesel, der reducerer CO2-emissionerne med mindst 90 procent og NOx-emissionerne med cirka 30 procent. - Det er en stor milepæl for os at deltage i udvidelsen af vores DB Schenker-netværk i Europa, siger Henrik Dam Larsen, der er DB Schenker administrerende direktør i Danmark.
Bæredygtige funktionerOmkring 100 distributionslastbiler og chauffører står klar til at betjene både eksisterende og nye kunder hos DB Schenker i Danmark. En vigtig del af DB Schenkers strategi er at tilbyde bæredygtige løsninger i logistikkæden.
Bæredygtige funktionerOmkring 100 distributionslastbiler og chauffører står klar til at betjene både eksisterende og nye kunder hos DB Schenker i Danmark. En vigtig del af DB Schenkers strategi er at tilbyde bæredygtige løsninger i logistikkæden.
- Som en af verdens førende logistikudbydere er det vores pligt at passe på verden omkring os og gøre en forskel for miljøet. Derfor har vi indarbejdet bæredygtighedsaspekter i designet af det nye logistikcenter, siger Henrik Dam Larsen og fremhæver, at der i byggeprojektet har været fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø og indeklima, og at sørge for, at det nye anlæg opvarmes med varmepumper og drives af 100 procent certificeret grøn energi, der blandt andet kommer fra et solcelle-anlæg på 200 kvadratmeter på selve terminalen.
Der anvendes LED-belysning i hele bygningerne, som også indeholder energieffektive og støjdæmpende vinduer. Alt dette gør logistikcentret til en vigtig del af DB Schenkers 2040 Zero Emission-program for landtransport og kontraktlogistik. Logistikcenterprojektet er desuden DGNB Sølvcertificeret.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Norske myndigheder har hævet totalvægten for udvalgte vogntog
- Fire-akslet trailer har knap 15 meter gående gulv
- En række køretøjer med særlige godkendelser kan nøjes med det periodiske syn
- Aalborgvirksomhed har fået ny tre-akslet trækker med 780 heste
- Snerydning er også en fysisk aktivitet
- Italienske magasiner giver bæredygtighedspris til italiensk lastbil
- Amerikansk bilproducent melder klar med el-lastbiler
- Myndigheder fandt 1,2 milliarder falske euro i postforsendelser
- Bødeudskrivelse for manglende betaling af vejafgift er suspenderet
- Is faldt fra lastbil og ødelagde forrude på varebil
- Rampe til færge blev hejst op af vandet og sat på plads
- Samsø-virksomhed fik gardintrailer med fast tag inden sneen faldt
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




