Rapport om løs sættevogn på banevogn er lagt frem
Torsdag 13. januar 2022 kl: 12:22
Af: RedaktionenEn kombination af utilstrækkelig fastholdelseskraft og kraftig sidevind førte til, at en tom sættevognstrailer kom væk fra sin plads på en lommevogn på et tog på vej fra Høje Taastrup til Fredericia onsdag 13. januar 2021. Der var dermed risiko for, at sættevognen kunne falde af toget under kørslen på Storebæltsbroen
Havarikommissionen blev onsdag 13. januar sidste år kontaktet af en togleder hos Banedanmark, som oplyste, at Banedanmark var blevet underrettet af alarmcentralen under Slagelse Politi om, at en bilist på Vestbroen over Storebælt havde set, at der var "noget galt" med en sættevogn, der stod på en vogn på et godstog, som kørte mod vest.
Bilisten havde oplyst, at det så ud til, at enten var en presenning eller container gået løs eller også sad en sættevognstrailer skævt. Banedanmark fik standset toget i Nyborg, og lokomotivføreren meldte efterfølgende ind til toglederen, at en sættevognstrailer på en lommevogn ikke var korrekt placeret, og at hovedbolten sad uden for og oven over skamlen.
Da Havarikommissionen vurderede, at der under lidt andre omstændigheder kunne have været en risiko for, at hændelsen havde ført til en alvorlig ulykke, besluttede Havarikommissionen at iværksætte en undersøgelse af hændelsen.
Havarikommissionen har et år efter på dato offentliggjort sin rapport.
Interesserede kan læse Havarikommissionens rapport her:
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Banedanmark har travlt i sporet i sommerferien
- Station fra 1871 får nye spor og perroner
- Sporskifter skal skiftes ved Storebælt
- Udspil skal styrke beskyttelsen af kritisk infrastruktur
- Tog-værksted til nye el-tog er færdigt
- Den svenske stat sikrer driften af jernbanefærger
- Containeromsætningen voksede med 13 procent over tre måneder
- Transportkoncern testede Formel-1 transport med tog
- Anklagemyndigheden kommunikerer via ny kanal
- Sporarbejde på Fyn og Sjælland betyder bustransport i pinsen
- Elektrificeringen af jernbanen forventes at blive forsinket
- Togtrafikken bliver forstyrret af historisk mange fejl på skinnerne
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




