Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Dansk flag rykker en plads op på listen over store flagstater

Torsdag 13. januar 2022 kl: 10:57
Share  


Af: Redaktionen

2021 blev igen et rekord-år, når det gælder antal skibe, der sejler under dansk flag. Ved årets udgang var 779 skibe registreret i Danmark, hvilket var en fremgang på 2,6 procent siden årsskiftet 2020/2021. Fremgangen betyder, at Danmark rykker en plads op på listen over største flagstater

De 779 skibe på dansk flag er 15 flere end samme tidspunkt sidste år, og en fremgang på 2,6 procent. Ser man på tonnagen, er den steget fra 22,34 millioner BT til 23,24 millioner BT, hvilket svarer til en stigning på 4 procent.


Årets fremgang i det danske flag betyder, at Danmark som flagstat nu indtager en 11. plads i verdensflåden, når man måler på bruttotonnagen. Det er én plads frem i forhold til året før.


Rederiet Torm har i løbet af 2021 indflaget 16 af sine sorte og orange skibe til Danmark og er dermed det rederi, der har flaget flest skibe ind under Dannebrog i løbet af 2021.


- Vi afvejer fordele og ulemper, hver gang vi flager et skib ind. Og konklusionen for os er, at Dannebrog kan konkurrere med andre flag, og derfor er det attraktivt for os. Når vi vælger flag, ser vi på de finansielle og operationelle forhold, og i det indgår også, at vi samtidig styrker Danmarks position som søfartsnation i international sammenhæng, når fremtidens rammebetingelser for søfart skal forhandles, siger Jacob Meldgaard,  der er administrerende direktør og koncernchef i TORM og formand for Danske Rederier. 


Tilslutningen til flaget kan være en af de ting, der skeles til, når der eksempelvis skal forhandles globale rammer for skibsfarten i FNs søfartsorganisation, IMO. En stærk flagstat markerer sig nemmere i forhandlingerne.


Mål er indfriet
- Jeg bliver aldrig træt af at gentage nyheden om, at Dannebrog er gået frem, og det er også tilfældet i år. Dansk flag signalerer kvalitet og ordnede forhold, og siden 2000 er både antal skibe og tonnage på dansk flag vokset år for år, siger Anne H. Steffensen, der er administrerende direktør i Danske Rederier.


- Vi har haft som erklæret mål i vores strategi, at den dansk flåde skulle vokse med ti procent i både antal skibe og bruttotonnage i løbet af strategiperioden. Ved nytår randt perioden ud, og målene er mere end indfriet med 14 procent flere skibe på dansk flag og 43 procent større tonnage, siger hun videre.


Interesserede kan se netto ind- og udflagninger her:







Klik venligst

© Copyright 2022 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Norsk fragtskib kom i havsnød og sank ud for Gilleleje
- Antallet af kidnapninger i Guineabugten er faldende
- Handelsgymnasie åbner ny shippinglinje
- Gods mellem Grønland og Danmark skal gå via havnen i Aarhus
- Lasse Frimand Jensen er ny bestyrelsesformand i Port of Aalborg
- Foderstofvirksomhed på Mors bygger pakhuse i Limfjordshavn
- Østjyllands største havn melder om fremgang på alle områder
- Havn i Vendsyssel sætter gang i forundersøgelser af en mulig havneudvidelse
- Dansk firma leverer elektriske terminaltraktorer til svensk Øresundshavn
- Fremgangen vil fortsætte i 2022
- Flere lastbiler tog hurtigfærgerne over Kattegat
- Havn i Østvendsyssel har fået nye medlemmer i bestyrelsen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst