Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Politiet fandt 34 overtrædelser af cabotagereglerne ud af 97 kontrollerede lastbiler

Tirsdag 11. januar 2022 kl: 13:30
Af: Redaktionen

Tungvogncenter Nord, der er del af Nordjyllands Politis Færdselsafdeling, gennemførte de første tre hverdage i det nye år en målrettet kontrol af lastbiler. Kontrollen havde blandt andet fokus på cabotagekørsel i Aarhus-området. Politikommissær Claus Kjær-Pedersen, der leder i Færdselsafdelingens Tungvogncenter Nord, peger blandt andet på, at kontrollen viste, at overraskende mange lastbiler med chauffører fra Fjernøsten, havde kørt i juledagene

Under den målrettede kontrol af i alt 97 lastbiler og 3 varebiler konstaterede mandskabet fra Tungvogncenter Nord i alt 34 overtrædelser af cabotage-reglerne blev konstateret ved kontrol af 97 lastbiler og tre varebiler. Politifolkene tog alle paragrafferne/artiklerne i EU-forordningen i brug under kontrollen.


- Lige som de tidligere år har vi i starten af januar en målrettet cabotage-kontrol. Denne gang havde vi valgt at lægge vores fokus i og omkring Aarhus, siger politikommissær Claus Kjær-Pedersen, der er leder af Færdselsafdelingens Tungvogncenter Nord. 


Claus Kjær-Pedersen konstaterer, at når politiet tager opstilling på eksempelvis Aarhus havn, går der ikke lang tid, før det rygtes i branchen via de sociale medier.


- Vi oplever derfor, at der er enkelte vognmænd og chauffører, der forsøger at finde alternative ruter eller alternative metoder til at komme af med godset. Det kan være omkobling på rastepladser uden for Aarhus. Derfor er det også vigtigt for os, at have kombinationen af en stationær kontrolplads og kørende patruljer. fremhæver han.

 
Bøde på 35.000 kroner og kørselsforbud
Kontrollen i de første dage af det nye år viste eksempelvis, at en vognmandsvirksomhed ikke havde sørget for, at en chauffør, der er tredjelandsstatsborger, havde fået udstedt den fornødne førerattest. Det udløste en bøde på 35.000 kroner plus et kørselsforbud til den pågældende chauffør.
 

Andre overtrædelser var blandt andet manglende firmanavn, fejl/mangler på køretøjerne og manglende betaling af vejbenyttelsesafgift.


- Vi er opmærksomme på, at mange lastbiler har holdt stille i juledagene - ofte i Danmark - og at chaufførerne har været hjemme på juleferie i eksempelvis Rumænien, Polen og de baltiske lande, siger Claus Kjær-Pedersen og fortsætter:


- Men overraskende mange lastbiler med chauffører fra Fjernøsten havde ikke holdt stille, men havde kørt i juledagene.

 
Grundig tjek af cabotagekørsel
Reglerne siger, at cabotage-kørsel kan udføres inden for tre eller syv dage efter en afsluttet international transport, alt efter om der er befordret gods til Danmark, eller om der er tale om en transport til Danmark uden gods. 


- Det var der nogle stykker, der ikke var opmærksomme på. Ligesom at der var nogle vognmænd, der havde udført flere end de tre tilladte cabotagetransporter i tilslutning til en international indgående transport, siger Claus Kjær-Pedersen: ” 
 
Udfordringer med danske nummerplader
Der var desuden et par udenlandske transportvirksomheder, der har lejet lastbiler i Danmark, hvorefter de udførte cabotage-kørsel med lastbiler indregistreret på danske nummerplader.

 
- Det giver lidt udfordringer, da vi tidligere har været vant til, at når man snakker cabotagekørsel, er det foretaget med udenlandsk registrerede lastbiler, forklarer politikommissæren og tiilføjer:

 
- Enkelte overtrædelse af køre-/hviletidsbestemmelserne og takografforordningen var der også, men det er klart, at når lastbilerne har holdt stille og chaufførerne har været på juleferie, og vi som kontrolmyndighed kigger 28 dage tilbage, så er mange af dagene fri/hviledage.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst