Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Tøjtransporter mellem Polen og Holland-Belgien kører på Biodiesel

Onsdag 8. december 2021 kl: 10:52
Af: Redaktionen

Siden 14. oktober i år har transport- og logistik-koncernen Freja udført sine transport for Bestseller-koncernen mellem Polen og Holland-Belgien med lastbiler, der kører på HVO-biodiesel

Beslutningen om at indarbejde mere miljøvenlige ruter er baseret på Bestsellers Fashion FWD-strategi, der har til formål at gøre bæredygtighed centralt for måden at drive forretning på.


- På et marked med svære forhold som mangel på chauffører og stor efterspørgsel efter eksterne vognmænd, var det et must at tage kontrol over disse transporter, så vi kunne køre med alternative brændstoffer som biodiesel, siger Anders Frost Nygård, der er E-Commerce Distribution/Carrier Manager hos Bestseller.


Han fremhæver den bæredygtige løsning med Freja, som Bestseller har samarbejdet med gennem mange år. 


- Vi ser frem til yderligere at udvide brugen af HVO med Freja på daglige afgange til Norden fra januar 2022, siger Anders Frost Nygård videre.


Freja's Chairman of the Board Poland and Regional Director South Denmark, Torben Mortensen, betegner samarbejdet med Bestseller som unikt og siger, at HVO-projekt mellem Bestseller og Freja er blevet en realitet, fordi Bestseller er villig til at investere i bæredygtigt brændstof. 


- Til dette specifikke samarbejde med Bestseller har vi valgt at bruge vores egne lastbiler for at kunne få værdifuld viden om HVO-biodiesel. Ved at bruge vores egne lastbiler kan vi måle forbrug, serviceintervaller med mere, og vi er sikre på, at HVO altid bliver brugt, siger Torben Mortensen.


Om biodiesel:
  • Der findes forskellige typer biodiesel, men samlet set kan de kategoriseres i første og anden generations biodiesel
  • B100 er første generations biodiesel, der kommer fra almindelige råvarer (primært rapsafgrøder), og det giver op til 60 procent CO2-reduktion
  • HVO (Hydrotreated Vegetable Oil) er anden generations biodiesel, der fremstillet af affaldsprodukter (eksempelvis brugt madolie), og som kan give op til 90 procent reduktion af CO2. Disse typer biodiesel anses begge for at være klimaneutrale i forbrændingsfasen
  • Emissionerne, der kommer fra forarbejdning af de biologisk nedbrydelige produkter til brændstof, kan ikke reduceres fuldstændigt, men de er dog begrænsede






Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand hentede komplet vogntog i Hedensted
- I 2010 arbejdede 7 procent - i 2025 var det 9 procent
- Sololastbiler og sættevognstog må holde vægten - norske vognmænd protesterer
- Norske myndigheder har hævet totalvægten for udvalgte vogntog
- Fire-akslet trailer har knap 15 meter gående gulv
- En række køretøjer med særlige godkendelser kan nøjes med det periodiske syn
- Aalborgvirksomhed har fået ny tre-akslet trækker med 780 heste
- Snerydning er også en fysisk aktivitet
- Italienske magasiner giver bæredygtighedspris til italiensk lastbil
- Amerikansk bilproducent melder klar med el-lastbiler
- Myndigheder fandt 1,2 milliarder falske euro i postforsendelser
- Bødeudskrivelse for manglende betaling af vejafgift er suspenderet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst