Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
DYRETRANSPORTER:

EU-politikere stemte for at ændre ansvarsfordelingen for transportegnethed

Mandag 6. december 2021 kl: 13:08
Af: Redaktionen

EU-Parlamentets undersøgelsesudvalg for dyretransport (Anit-udvalget) har efter en række høringer, der skulle belyse problemerne med den gældende transportforordning, stemte torsdag 2. december for, at ansvarsfordelingen for transportegnethed ændres. Beslutningen bliver modtaget positivt hos vognmandsorganisationen DTL, som organiserer en række vognmænd, der transporterer levende dyr

- EU-Parlamentet sender et meget kraftigt signal til EU-Kommissionen om, at reglerne bør ændres, så man får en mere logisk ansvarsfordeling, hvor aktørerne får ansvar for det, som de i praksis har indflydelse på og kan kontrollere, siger direktør i Nordic Logistics Association (NLA) Torsten Laksafoss Holbek. 


Han siger, at det er enormt positivt med så entydig en opbakning fra Anit-udvalget, og at det giver et godt rygstød for det videre arbejde med at påvirke EU-Kommissionen.


NLA-direktøren har gennem hele rapport- og forhandlingsforløbet sammen med DTL Dyrs sekretær, Søren Büchmann Petersen, haft en intensiv dialog med de danske EU-parlamentarikere i udvalget Asger Christensen (V) og Niels Fuglsang (S).


Onsdag 1. december havde EU-parlamentarikerne i udvalget deres afsluttende debat om de vigtigste resultater om påståede overtrædelser af anvendelsen af EU's regler om beskyttelse af dyr under transport inden for og uden for EU. Der var var her stillet 1.233 ændringsforslag, og der er undervejs indgået mange kompromisser om den endelige rapport og henstillingerne.


- Jeg synes, at der under debatten er blevet sagt mange fornuftige ting. Blandt andet fremhævede flere, at det især handler om implementering og håndhævelse, Derudover blev der også rettet kritik af EU-Kommissionens laden stå til og manglende forståelse og initiativ. Den stemning har man kunnet fornemme hele vejen igennem forløbet, siger Torsten Laksafoss Holbek.


Ny kamp om køretid kan forventes
DTL har sammen med andre vognmandsorganisationer påpeget problemerne med den nuværende ansvarsfordeling for transportegnethed og efterspurgt en ændring, så det bliver dyrebesætningens ejer, der skal være eneansvarlig for, at dyrene er transportegnede forud for transporten.


Næste skridt er, at rapporten skal behandles af det samlede EU-Parlamentet i januar - plenarforsamlingen - hvorefter rapporten overgives til EU-Kommissionen, hvor den skal danne grundlag for EU-Kommissionens udarbejdelse af forslag til en ny transportforordning. 


- Udvalget er stadig ret delt i spørgsmål som grænser for køretid. Forslaget om et generelt otte timers forbud blev således snævert nedstemt med kun én stemme. Så en ny kamp om dette kan forventes frem mod plenarafstemningen, vurderer Torsten Laksafoss Holbek.


DTL Dyr på hårdt arbejde
Parallelt med processen i EU-Parlamentet har specialforeningen DTL Dyr på sin side arbejdet på at få opbakning fra den danske regering og Fødevarestyrelsen til ønskerne om visse ændringer af transportforordningen, når EU's Ministerråd på et tidspunkt kommer ind i billedet. DTL Dyr var eksempelvis medarrangør af besøget fra Anit-udvalget i Danmark og dialogen med EU-parlamentarikerne ude hos vognmændene.


- Uden DTL Dyr vil det være svært at fastholde det sigte, som branchen har lagt for forbedringer og forhåbentlig ændringer af forordningen. Mange stemmer har talt i denne sag, men specialforeningen har gjort noget ved det, siger Torsten Laksafoss Holbek.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst