Danmarks stemmer nej til EU-mindsteløn
Mandag 6. december 2021 kl: 10:33
Af: RedaktionenS-Regeringen stemmer på et EPSCO-rådsmøde i Bruxelles mandag nej til EU' Ministerråds foreløbige holdning til direktivforslaget om EU-rammer for mindsteløn - og ja til Rådets foreløbige holdning til EU-direktiv om løngennemsigtighed
I oktober sidste fremsatte EU-Kommissionen et forslag om rammer for mindsteløn i medlemslandene. Direktivforslaget søger ifølge EU-Kommissionen at sikre en tilstrækkelig og fair løn til alle borgere i EU og skal samtidigt være med til fremme kollektive forhandlinger.
Den danske regeringen har igennem hele forhandlingsforløbet været meget skeptisk over for forslaget.
Et stort flertal af medlemslande bakker op om Ministerrådets foreløbige holdning til forslaget - en såkaldt generel indstilling.
Hvad angår forslaget om løngennemsigtighed har S-Regeringen foreløbigt støttet det foreliggende forslag. Endelig stillingtagen afventer forhandlingerne med EU-Parlamentet efter inddragelse af Folketingets Europaudvalg. Formålet med forslaget er at understøtte lige løn til mænd og kvinder blandt andet gennem øget synlighed og information om kvinder og mænds aflønning.
- Regeringen er imod enhver regulering, der kan underminere den danske model - direkte eller indirekte. Derfor stemmer vi også nej til EU-rammer for mindsteløn, siger fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S), der fortsætter:
- Politikerne skal ikke blande sig i fastsættelsen af løn i Danmark. Det gælder både os politikere på Christiansborg og dem i Bruxelles. Derfor har regeringen været imod dette direktiv, og derfor har jeg også været meget glad for Folketingets opbakning i denne sag.
Han kalder det for helt afgørende, at alle, der vil passe på den danske arbejdsmarkedsmodel, samarbejder tæt.
- Jeg vil igen gerne takke arbejdsmarkedets parter for den tætte dialog, vi har om denne sag, siger Mattias Tesfaye, som har været smittet med COVID-19 og derfor ikke deltager i dagens møde.
I stedet er det social- og ældreminister Astrid Krag (S), der deltager på rådsmødet.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Brobyggeri spærrer motorvej ved Horsens tre aftner og nætter
- Lastbilbestande blev en smule mindre i februar
- Februar fik 54 flere ud at køre
- Vognmandsvirksomhed i Herlev har fået fire-akslet forvogn med kran og hejs
- Litauisk lastbilchauffør smuglede 125 kg kokain gemt i ombygget dieseltak
- Eldrevne færger kan mindske forureningen
- Norsk rederi har valgt at flytte rute til Hirtshals
- Sværlasttrailere med tre aksler kan trækkes ud og blive fire meter længere
- Overlæs kostede 6.000 kroner
- Data viser prisudvikling på diesel siden 1972
- Vognmand kan løfte 175 ton med ny kranbil
- Priserne på olie stiger og øger fokus på andre løsninger
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




