Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
SAMARBEJDE MELLEM TRANSPORTORGANISATION OG HAVN:

Chauffører får bedre adgangsveje og forhold på havnen i Esbjerg

Fredag 3. december 2021 kl: 11:44
Af: Redaktionen

Øget lastbiltrafik på Esbjerg Havn har skabt basis for et samarbejde mellem havnens ledelse og transportorganisationen ITD om at forbedre tilkørselsforhold og forhold for ventende lastbiler og chauffører på den sydvestjyske havn, der har forbindelser med skib til eksempelvis Middelhavet, Storbritannien, Irland, Holland, Belgien, Norge og Sverige - og forbindelser med tog til Østdanmrk, Sverige og Norge

Ud over den stigende transport til og fra havnen i Esbjerg, har den fortsatte usikkerhed omkring Storbritanniens farvel til EU øget kompleksiteten af transportopgaverne. Det har så igen øget behovet for et styrket samarbejde om havnens indretning og de faciliteter, der tilbydes brugerne af havnen - eksempelvis vognmænd og deres chauffører.


Derfor etablerede Esbjerg havn sidste år et såkaldt BIP-center for fødevareinspektion, mens lastbilchauffører kan vente sig bedre faciliteter.


ITD og Esbjerg havn har på baggrund af den stigende trafik af lastbiler og lastbil-trailere på Esbjerg Havn, besluttet at vurdere forholdene og få udarbejdet en analyse af de fremtidige behov på havnen.


- Det er vigtigt, at vores chauffører har gode faciliteter, når de ankommer til Esbjerg Havn og for eksempel skal holde deres lovpligtige hvil. Derfor er det meget positivt, at Esbjerg Havn samarbejder tæt med branchen om eksempelvis effektivisering, udvidelse af veje, venteområder og selvfølgelig også faciliteter til chauffører, siger Carina Christensen, der er administrerende direktør i ITD.


Hun fremhæver, at køre- og hviletidsreglerne kræver en nøjagtig planlægning fra transportvirksomhedernes side, og lastbilernes ventetid på havnen medfører et øget behov for planlægning samt en løbende forbedring af infrastrukturen.


- Esbjerg Havns opgave er netop at lægge en effektiv infrastruktur til rette for havnens brugere. Vi er derfor glade for, at ITD sammen med en gruppe transportvirksomheder vil dele deres viden med os om forholdene, så vi hele tiden kan fremtidssikre havnen. Esbjerg Havn vil også deltage i kommende simuleringer af trafikken for fremtidens lastbiltrafik i specielt Østhavnen, siger Dennis Jul Pedersen, der er havnedirektør i Esbjerg Havn.


Esbjerg Havn og ITD oplyser, at deres fælles projekt rækker ud over effektivisering af transporter til og fra Esbjerg havn. Det indebærer også samarbejde om infrastruktur, der kan understøtte den grønne omstilling af vejtransporten.


- Vores samarbejde rækker ud over de konkrete udfordringer om tilkørselsforhold til og fra havnen. Det vil også involvere planer for fremtidens transportknudepunkt og indeholde den kommende udrulning af fremtidens grønne brændstoffer, siger Dennis Jul Pedersen.


Esbjerg Havn forventer at kunne lancere yderligere planer i det nye år.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Militær mobilitet starter med civil mobilitet
- Hybridfærger skal erstatte færger fra 1984 og 1996
- Danske lastbiler får samlet mere gods på ladet
- Danske lastbiler transportarbejder mere
- 10 ud af 12 dæk skulle skiftes
- Maskintrailer med fire aksler har godt fire meter lange dobbelte ramper
- Styrket beredskab skal gøre transportsektoren mere robust
- Flere virksomheder i Danmark sender breve fra udlandet
- Danmarks første asfaltstrækning med netto nul CO2 bliver lagt ud ved Herning
- Tysk transportfirma bestiller 500 lastbiler med gasmotorer
- Fremtidens selvkørende transport tilhører dem, der sætter den på vejene
- Lastbilchauffør har fået 20 dagbøder

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst