Mandskab fra Frømandskorpset blev angrebet af pirater - og svarede igen
Torsdag 25. november 2021 kl: 11:02
Af: RedaktionenMandskab fra Fregatten Esbern Snare, der er udsendt til Guineabugten for at være med til at sikre søvejene for handelsskibe i området, standsede onsdag en hurtigtsejlende båd med otte pirater om bord. Under en kort ildkamp, hvor mandskab fra Frømandskorpset besvarede beskydning fra piraterne, mistede fire pirater livet, en blev såret, mens de tre andre var uskadte. De døde pirater blev sammen med den sårede og de tre uskadte bragt om bord på den danske fregat
Forsvarskommandoen forklarer, at Fregatten Esbern Snares besætning onsdag reagerede på efterretninger om forhøjet risiko for pirateri i farvandet syd for Nigeria. Skibet sejlede derfor i den retning og sendte sin Seahawk-helikopter i forvejen for at observere.
Helikopterens besætning fandt ud på eftermiddagen i et område med en række handelsskibe en hurtigtgående motorbåd med otte mænd ombord. Ombord på den hurtigtgående motorbåd kunne helikopterens besætning se en række af de redskaber, man forbinder med pirateri - eksempelvis stiger.
Esbern Snare var hen under aftenen tæt nok på til at sende Frømandskorpset af sted i deres hurtiggående RHIB-både for at gå ombord i piratskibet.
Esbern Snare kaldte piraterne op for at bringe dem til standsning, så de danske soldater kunne komme ombord. Da piraterne ikke reagerede, afgav de danske styrker varselsskud ifølge deres beføjelser. Piraterne åbnede derefter ild direkte mod frømændene fra det danske specialkorps, der reagerede i selvforsvar og besvarede ilden fra piraterne.
Der fulgte en kort ildkamp. Ingen danske soldater kom til skade, men fem pirater blev ramt. Fire af piraterne afgik ved døden. En blev såret.
Efter ildkampen sank piratskibet. De otte pirater blevet taget ombord på Esbern Snare, hvor den ene sårede blev behandlet for sine skader.
Efter ildkampen sank piratskibet. De otte pirater blevet taget ombord på Esbern Snare, hvor den ene sårede blev behandlet for sine skader.
Den tværministerielle arbejdsgruppe vil håndtere, hvad der skal ske med piraterne.
Statminister Mette Frederiksen (S) og Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen (V) besøger i disse dage Ghana. Det var planen, at de skulle besøge den danske fregat, men besøget er blevet aflyst, da det ikke kan lade sig gøre rent praktisk.
Statminister Mette Frederiksen (S) og Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen (V) besøger i disse dage Ghana. Det var planen, at de skulle besøge den danske fregat, men besøget er blevet aflyst, da det ikke kan lade sig gøre rent praktisk.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Virksomheder skal betale 100 millioner kroner
- Stor havn i Sydvestjylland bliver medlem af globalt innnovationsnetværk
- Tønder og pallecontainere med dieselolie er skyllet i land ved Agger
- Flere rejste med færgerne i Dannmark og færgerne til udlandet
- Grønlandsk havn skal have ny orlogskaj
- Rederiorganisationer fra syv store søfartsnationer bakker op om nuludslipsmål
- Esbjerg Havn udvides med 53 hektar
- Krigsforsikring er vigtigste maritime tiltag i regeringens nye lovprogram
- Dansk tankskibsrederi udvider sin flåde med skib på 130 meter
- Dansk-baseret transport- og speditionsfirma køber luft- og søfragtaktiviteter i Polen og Tyskland
- Landstrømsanlæg til havnen i Fredericia er sendt i udbud
- Ny containerterminal i Fredericia blev indviet i weekenden
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |