Fanø-færges sidste tur gik til ophuggeren
Fredag 19. november 2021 kl: 12:59
Af: Redaktionen
Sønderho har sejlet sin sidste tur mellem Esbjerg og Fanø. Den aldrende færge sejlede fredag til Smedegaarden A/S, hvor så meget muligt af færgen bliver genanvendt.
Den snart 60 år gamle færge »Sønderho« har sejlet sin sidste tur mellem Esbjerg og Fanø. Efter grundig overvejelse har Molslinjen besluttet, at færgen ender sin tjeneste hos Smedegaarden A/S i Esbjerg. Dermed bliver færgens sidste tur også færgens sidste rejse, for Smedegaarden A/S vil huhhe færgen op og genanvende mest muligt
Da Fanølinjen i begyndelsen af oktober indsatte den nye elfærge på ruten mellem Esbjerg og Fanø, blev det tid til en af de tungere beslutninger. For med tre fungerende færger på den korte rute blev den snart 60-årige færge, Sønderho, overflødig.
- Sønderho er træt og fra en anden tid, og vi fandt, at det ikke ville være miljømæssigt forsvarligt at indsætte en ny el-færge og samtidig forsøge at forlænge tiden for så gammel en færge, siger Carsten Jensen, der er administrerende direktør hos Molslinjen.
Sønderho har de senere år været en mere sjælden gæst på selve færgeruten, men den har ind i mellem været chartret til udflugter og firmature.
- Vi går nu færgen grundigt igennem for at sikre os genstande, som kan have lokalhistorisk værdi. Hos Smedegaarden A/S bliver alt genanvendt, hvis muligt - og så bortskaffes resten efter strenge krav til miljøet, siger Carsten Jensen.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Rederi vinder diversitetspris for tredie gang
- Mindre godsmængder prægede juli
- Singapore-rederi flytter sine sjællandske container aktiviteter til Kalundborg
- Færgerederi melder om over en million passagerer i juli
- Dansk offshore-rederi overtager tysk leverandør af specialiseret teknologi og udstyr
- Færgechef forlader sin stilling
- Forsinkelser udløste bod
- Flere rejste til og fra Bornholm med færre hurtige afgange
- En halv times daglig fysisk aktivitet kan forebygge alvorlig stress
- Tre rederier er indstillet til diversitetspris
- Islandsk rederi-koncern har taget nyt kølehus i Aarhus i brug
- Finsk rederi med ruter til Danmark transporterede mere gods
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |



