Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Energiselskab og nordens største havn planlægger brintproduktion

Tirsdag 2. november 2021 kl: 11:02
Af: Redaktionen

Göteborgs Hamn og det norske statsejede energiselskab Statkraft planlægger et produktionsanlæg for brint på havneområdet i Göteborg. Produktionen på anlægget, der i første omgang får en kapacitet på 4 MW, skal gå i gang i 2023 - om godt halvandet år


Göteborgs Hamn AB og Statkraft har indgået en aftale om en tilbundsgående undersøgelse af mulighederne for opførelse af et mellemlager og etablering af en tankstation på havnen i Göteborg. Derfor er der sat gang i en forundersøgelse med fokus på hovedsageligt sikkerhedsaspekter, som forventes afsluttet i begyndelsen af ​​2022.


- Göteborg Havn er Skandinaviens største havn og knudepunkt for transport med skib, tog og lastbil og rummer en lang række tunge maskiner til godshåndtering. Brint skaber et potentiale for at erstatte fossil diesel i alle transportformer, siger Arvid Guthed, der er havneudviklingschef i Göteborgs Hamn AB.


Anlægget er planlagt med en kapacitet på 4 MW i opstartsfasen, hvilket giver en produktion på omkring to tons brint/dag. Det svarer til mindst 2.200 liter diesel og kan være med til at reducere CO2-udledningen med mindst fire ton hver dag - på årsbasis bliver det til 365 gange 4 tons - 1.460 ton CO2. Kapaciteten kan udvides, hvis der kommer efterspørgsel og nye anvendelsesområder til.


Det nye anlæg betyder, at vedvarende elektricitet kan omdannes til brint, som så kan bruges, når der er behov for det lokalt eller distribueres og sælges til eksterne købere. Brinten kan lagres og anvendes i forskellige transportformer - eksempelvis til tunge transporter - hvis køretøjerne er brintelektriske. Brugen af brint medfører i princippet ingen udledning udover vanddamp.


- Statkraft er Europas største leverandør af vedvarende energi og vi tror på, at vedvarende brint vil være helt afgørende for at opnå CO2-fri transport i den nærmeste fremtid. Dette projekt øger mulighederne for en sådan udvikling ved at bidrage til transformationen til en fossilfri transportsektor både til lands og til vands, siger Per Rosenqvist, der er administrerende direktør i Statkraft Hydrogen Sweden AB.


Sveriges mål er, at emissionerne fra indenlandsk transport skal falde med 70 procent i 2030. Ifølge Sverige’s brintstrategi, der blev offentliggjort i januar 2021, kan de brintprojekter, der er planlagt i Sverige i dag, opnå en emissionsreduktion på godt 30 procent af Sveriges samlede nationale kuldioxidemissioner. 
Göteborgs Hamn’s klimamål afspejler det svenske mål, hvor der ikke kun skal ske en reduktion på 70 procent i havnen, men også for transport til og fra havnen i hele Gøteborg-området.- Vi er nødt til at stille en blanding af fossilfri brændstoffer til rådighed i Göteborgs havn for at nå vores klimamål og til sidst blive fossilfri. Vi arbejder aktivt på flere fronter, blandt andet gennem Tranzero Initiativet, hvor landtransport har ekstra fokus, og hvor brint er en vigtig komponent, siger Arvid Guthed.

Fakta om den omtalte brintproduktion i Göteborg:
  • Kapacitet: 4 MW
  • Produktionskapacitet: cirka 2 ton brint/dag
  • Klimareduktion: mindst 4 ton CO2/dag
  • Planlagt produktionsstart: medio 2023
  • Investering: cirka 60 millioner svenske kroner


Om Statkraft:
  • Statkraft, der er ejet af den norske stat, er en førende virksomhed inden for vandkraft internationalt, Europas største leverandør af vedvarende energi og Sveriges fjerdestørste elproducent
  • Koncernen producerer vandkraft, vindkraft, solenergi, gaskraft og leverer fjernvarme
  • Statkraft er en global virksomhed inden for energihandel
  • Statkraft har 4.600 ansatte i 18 lande



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fem galvaniserede har fundet vejen til Vejen
- Færge til Samsø er blevet forsinket på grund af vejret i Biscayen
- Transportvirksomhed i Kolding øgede overskud og medarbejderstab
- E-handlen sætter rekord igen
- International transportkoncern hentede to-akslet city-trailer I Hedensted
- Mand fik et ildebefindende - og kørte ind i et busskur
- Lastbiler har containere med ud - og strøelse med hjem
- Contrailertransportør indrømmer lovbrud og betaler bøde på 400.000 kroner
- Bus- og lastbilproducent kører ind i Danmark med finansieringsløsninger
- Vognmand fra Vendsyssel valgte to forskellige vogne fra samme leverandør
- Fredag 21. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Toldere stoppede lastbil med 2,3 ton ulovlig frugt og grønt

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst