Tog-operatør udvider kapaciteten mod Sydsverige og Europa
Fredag 22. oktober 2021 kl: 11:07
Af: RedaktionenNorske CargoNet, der driver en række forbindelser med godstog, øger antallet af afgange og dermed kapaciteten på ruterne til Sydsverige og dermed Europa. Det betyder, at der i løbet af de kommende måneder vil være to afgange dagligt hver vej mellem Alnabru ved Oslo og Malmø og Trelleborg i Skåne
CargoNet oplyser, at selskabet har oplevet stor efterspørgsel efter godstransport på bane med en betydelig vækst på strækningen mellem Oslo og Skåne i løbet af 2021. Den stigende efterspørgsel baserer sig blandt andet på gode afgangs- og transporttider, punktlighed - og chaufførmanglen i Europa.
- Vi oplever en stigende interesse for ar bruge tog til transport ind og ud af landet. Vi ser derfor frem til at videreudvikle vores tilbud »Scandinavian Rail Express«, siger Carl Fredrik Karlsen, der er konstitueret administrerende direktør i CargoNet.
- Gennem øget kapacitet gør vi det lettere for vores kunder at vælge miljøvenlige transporter ti og fra kontinentet, siger han videre.
CargoNet's udvidelsen af kapaciteten på forbindelsen betyder, at omkring 7.700 vejtransporter kan flyttes til jernbanen. Togløsningen vil kunne give en CO2-reduktion på 6.200 ton årligt.
En af brugerne af togforbindelsen er norske Bring. Her er man tilfreds med, at Cargo Net øger kapaciteten.
- Vi var sammen med flere af vores store og vigtige kunder med i projektet fra start, og togløsningen har spilt en vigtig rolle i vores produktion til Tyskland, Polen samt Sydsverige, siger administrerende direktør Stein Børre Johnsen i Bring Intermodal.
- Vi sætter stor pris på, at CargoNet øger frekvensen til Skåne. Brug af toget over en længere strækninger er en stor bidragyder til vores grønne omstilling. Dertil kommer, at det har fungeret svært godt i vores logistik, siger han videre.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Utilfreds lastbilchauffør overfaldt turister på rasteplads
- Mand ved varebil knuste forruden på en lastbil
- Amu-center i Odense inviterer til åbent hus
- Fire-akslet overførselsanhænger har alu-kofanger og lukkede cyklistværn
- Nye styresystemer skal mindske ekstra kø og rejsetid under tunnelbyggeri
- Energiselskab med hovedsæde i Jylland åbner nye ladeparker for lastbiler på Sjælland
- Svensk lastbilproducent sætter et "s" på sit servicekoncept fra 2022
- Lastvognsservice i Herning bliver en del af nordjysk koncern
- Ny samkørselsplads bliver knudepunkt for flere transportformer
- Tyske toldere fandt over 14 millioner cigaretter i lagerhal
- Gardintrailer er fleksibel med sit hæve- og skydetag
- Mistænkt for spritkørsel slog hjælpsomme mænd med en kølle
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |



