Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

EU-Kommissionen undersøger postkompensation på 224 millioner kroner i 2020

Fredag 15. oktober 2021 kl: 16:00
Af: Redaktionen

EU-Kommissionen indleder sin varslede undersøgelse af Statens støtte til PostNord's danske selskab. Transportminister Benny Engelbrecht (S) ser frem til at få en afklaring, så en politisk aftale om postbefordringen i Danmark kan komme nærmere. EU-Kommissionens undersøgelse omhandler den danske stats kompensation til Post Danmark på i alt 224 millioner kroner i 2020. Kompensationen var en del af to halvårlige aftaler med Post Danmark, der skulle sikre fortsat mulighed for at sende og modtage post i hele landet i 2020

- Jeg er glad for, at denne undersøgelse kommer nu, så vi en gang for alle kan få slået fast, om støtten til Post Danmark er givet i henhold til reglerne for statsstøtte. Jeg er helt tryg ved, at Kommissionen ender med at godkende støtten, og de, der er uenige heri, har nu mulighed for at fortælle det til Kommissionen, siger Benny Engelbrecht.


De synspunkter, som EU-Kommissionen giver udtryk for i sin såkaldte åbningsskrivelse, er foreløbige i deres karakter. Formålet med skrivelsen er at give såvel den danske stat som tredjepart mulighed for komme med bemærkninger, som så vil indgå i EU-Kommissionens samlede vurdering af støtten.


S-Regeringen og støttepartierne blev før sommer enige om at forlænge aftalen med Post Danmark, således at virksomheden varetager den landsdækkende befordringspligt til og med 2022 med uændret serviceniveau. Håbet er, at undersøgelsen fra EU-Kommissionen bliver færdig omkring årsskiftet, hvorefter der kan indkaldes til politiske forhandlinger.


- Jeg tror, langt de fleste er enige om, at vi i et velfærdssamfund som det danske skal kunne sende og modtage post, uanset om man bor på en ø eller midt i byen. Vi har derfor brug for at få en bred politisk aftale om fremtidens postudbringning. Derfor er det også mit håb, at vi kan starte på en frisk, når denne er sag er afgjort, så vi omsider kan få lavet en langsigtet politisk aftale om postområdets fremtid, siger Benny Engelbrecht.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fire-akslet trailer kan rumme 71 kubikmeter skrot
- Personbiler bliver også taget for overlæs
- Tysk vognmandsorganisation er uforstående over for et enkelt punkt
- Østrig har tilsidesat sine forpligtelser
- Trafikdosering kan ikke kritiseres, hvis den udelukkende tager form af en undtagelsesvis hastighedsbegrænsning
- Påhængsvogn med tre-aksler har bred rampe
- Narkohund fandt over 100 kg hash i pakkecenter
- Sværlasttrailer får udgangspunkt i det sydvestligste Sønderjylland
- Ringvej ved Viborg bliver spærret i 14 dage
- Pulje til grøn omstilling af tung vejtransport 2026 har fået flere penge
- Branchen er præget af usikkerhed over forholdene på el-markedet.
- To-akslel city-trailer får base I Toftlund

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst