Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
BRANCHEORGANISATION PÅ TRANSPORTOMRÅDET:

Klimaneutrale lastbiler kræver store investeringer, som virksomhederne ikke kan løfte alene

Torsdag 14. oktober 2021 kl: 11:00
Af: Redaktionen

I torsdagens analyse "Veje til klimaneutral lastbiltransport", peger Klimarådet på lastbiler med el-motorer, som den primære løsning på vejtransportområdet. Brancheorganisationen DI Transport er enig med Klimarådet om, at godstransporten skal bidrage til, at vi når 70 procents målet i 2030, men at det kræver store investeringer at få lastbilerne over på el. Og det er ifølge DI Transport investeringer, som virksomhederne ikke kan løfte alene

DI Transport fremhæver, at en el-lastbil i øjeblikket koster tre gange så meget, som en diesel-lastbil. Dertil kommer, at transportvirksomhederne skal investere i ladestandere, hvor regningen kan løbe op i millioner, hvis flere lastbiler skal lades op samtidig.


- Transportbranchen skal bidrage til, at vi når klimamålene, men det kræver, at betingelserne er i orden. Lige nu er det for dyrt at køre med el-lastbiler. Derfor er det nødvendigt med tilskud til køb af el- eller brintlastbiler og ladestandere, hvis der skal flere elektriske lastbiler ud på vejene, siger Michael Svane, der er branchedirektør i DI Transport .


Klimarådet, der er sat i verden til at rådgive den siddende regering, peger i sin analyse "Veje til klimaneutral lastbiltransport" på potentialer for alternative drivmidler i den tunge transport. I den forbindelse vurderer Klimarådet, at der lige nu ikke findes én teknologi, der kan erstatte dieseldrevne lastbiler, da det afhænger af, hvilken transportopgave der skal løses.


Den vurdering er man hos DI Transport enig med Klimarådet i. Ifølge DI Transport er den teknologiske udvikling endnu ikke der, hvor batterielektriske lastbiler kan løse alle transportopgaver. 


- Det handler både om rækkevidden og mængden af gods på bilerne. Derfor bliver vi også nødt til at gøre det mere attraktivt at køre på andre former for vedvarende energi - for eksempel biobrændstoffer og biogas, siger Michael Svane.


Afgifter skal afspejle CO2-udledningen
Klimarådet anbefaler, at dieselafgifterne bliver omlagt til en CO2-afgift. Rådet skriver i sin analyse, at det allerede nu er muligt at hæve afgifterne på diesel med 50 øre pr. liter og peger endvidere på, at en kilometerafgift for lastbiler, som politikerne har vedtaget, ikke er egnet til at regulere CO2-udledningen.


Michael Svane peger på, at det skal være mere attraktivt at bruge vedvarende energi frem for energi fra fossil diesel. 


- Derfor er det værd at se på, om dieselafgifterne kan laves om til en CO2-afgift, som bæredygtige brændstoffer ikke skal betale, siger Michael Svane.


DI er enig med Klimarådet i, at kilometerafgifter er en dårlig måde at beskatte CO2. Derfor bør politikerne udskyde kilometerafgiften for lastbiler, til der kan indføres et samlet system, der kan dække både lastbiler, varebiler og personbiler.


- Hvis man vil hæve afgifterne på diesel, bør man for det første lave afgifterne om til en CO2-afgift og for det andet droppe kilometerafgiften for lastbiler, der er en dyr og upræcis metode til at beskatte CO2, siger Michael Svane.


DI efterlyser, at der bliver taget initiativer til at gøre lastbilstransporten mere energieffektiv. Regeringen og den støttepartier har bestilt to analyser hos Færdselsstyrelsen og Vejdirektoratet om højere totalvægt og længere lastbiler, så der kan transportere mere gods på samme lastbil.


- Det er en af de lavthængende frugter, som vi bør høste hurtigst muligt. Hvis der bliver øget adgang til at køre med større lastbiler, som kan transportere mere gods med samme energiforbrug, vil vi få en hurtig klimagevinst, siger Michael Svane.


Interesserede kan læse Klimarådets analyse "Veje til klimaneutral lastbiltransport" her:



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vej-entreprenør skærer ned på CO2-udledningen
- Sikkerhed for chauffører og bude får særlig opmærksomhed op til jul
- Hirtshals Havn lægger arealer til stor beredskabsøvelse
- Entreprenør på Nordøstfyn har fået fire-akslet tip-trailer ti freelance-opgaver
- Sydvestjysk havn er blevet medlem af nordeuropæiske havneorganisation
- EU-Kommissionen spørger efter flere oplysninger om danske vejafgiftsbøder
- Midtjysk tankvognsvirksomhed skifter ejer
- Bruttoprisen på dieselolie har svinget 1.80 kroner i løbet af året
- Energisekslaber får forbud mod vejledende priser på brændstof
- Bekendtgørelse om hastighedsbegrænsere træder i kraft
- Den ene lastbil svinge kraftigt til venstre forud for ulykken
- Femern Bælt-forbindelsen kan skabe øget risiko for trængsel på veje og jernbaner

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst