Maritim servicevirksomhed flytter mod øst
Mandag 11. oktober 2021 kl: 11:07
Af: RedaktionenDen maritime servicehub Kongsberg, der servicerer flere af verdens største rederier, har indgået en aftale med Port of Aalborg om at leje 1.100 kvadratmeter i en ny godt 1.700 kvadratmeter stor lagerhal i Aalborg Øst. Dermed flytter virksomheden sine sidste aktiviteter væk fra midtbyen i Aalborg og ud i Aalborg Øst
Kongsberg etablerede i 2019 et nyt kontordomicil og værksted i Port of Aalborgs erhvervsområde i Aalborg Øst, mens virksomhedens lager forblev i det centrale Aalborg. Den nye hal på 1.755 kvadratmeter opføres i umiddelbar forlængelse af virksomhedens eksisterende kontorbygning og værksted.
- Selvom vi ikke får flere kvadratmeter end i dag, er det alligevel forbundet med stor værdi, at vi snart flytter ind i en ny lagerhal. Lagerhallen ligger klos op ad vores eksisterende faciliteter i området, og dermed sparer vi både penge, mandetimer og transport. Så selvom vi også afsøgte andre muligheder, var det ideelt for vores logistiske setup at placere lageret netop her, siger Managing Director hos Kongsberg, Peter Studsbjerg.
Norske Kongsberg opkøbte i 2018 Rolls-Royce Commercial Marine og dermed også servicehubben i Aalborg. Aktiviteterne er forblevet de samme, og i dag servicerer afdelingen Kongsberg-produkter for flere af verdens største rederier, og derfor har man behov for rigeligt med lagerplads til både værktøj og reservedele.
- Vi servicerer eksempelvis propeller til de helt store skibe og lystyachter, og det kræver plads, når de skal skilles ad og repareres. Så vi har med andre ord brug for masser af hyldeplads, påpeger Peter Studsbjerg.
Afgørende samarbejder styrkes Placeringen på Østhavnen er ikke kun lig med effektivisering af Kongsberg's forretning. Allerede med etableringen af kontordomicilet i 2019 fulgte et øget netværk og samarbejde med flere virksomheder i området.
- Vi bruger i høj grad andre virksomheder i området. Efter vi har etableret os på havnen, har vi eksempelvis fået et tæt samarbejde med blandt andre Maskinfabrikken Fuglsang, som vi bruger til underleverandør på specialværktøj samt i forbindelse med opgaver, der er for store til vores egen maskinpark. Så der er med andre ord flere gevinster ved lokationen, siger Peter Studsbjerg.
Hos Port of Aalborg er man glade for det udvidede samarbejde med Kongsberg.
- Det er vores rolle at facilitere rammer for, at virksomheder kan vækste og udvikle sig samt ikke mindst samarbejde med hinanden til fælles fordel. Her er Kongsberg et super godt eksempel, og vi er glade for, at vi nu udvider vores samarbejde med et spritnyt lagerbyggeri, siger Jeppe Faber, der er Commercial Manager, Real Estate, Port of Aalborg.
Opførelsen af den nye lagerhal forventes færdig i december i år.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Aarhus Havn har fået nye ugenlige anløb med forbindelse til Asien
- August lå på samme lanemeter-niveau som sidste år
- Rederikoncern udnævner ny chef for det digitale og information
- Limfjordshavn er vokset i første halvdel af jubilæumsår
- Færger sejlede med flere passagerer
- Containerskibe sejlede mere gods direkte mellem Sverige og Asien
- Færgerederiernes bestyrelse har fået nyt medlem
- To færger på tilsammen 117 år sejler på sidste vers
- Genanvendelsesvirksomhed har lastet 13.000 ton jernskrot fra ny kajplads i Aalborg
- Rejserne over Øresund fortsatte med at stige
- Stort batteri i færgehavn skal sikre stabil forsyning
- Indiske skibsophugningsfaciliteter kan blive EU-godkendt
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




