Færgemand skifter kurs
Mandag 11. oktober 2021 kl: 09:41
Af: RedaktionenSamsø Kommune har ansat Lars Simon Rieks som Trafikdirektør. Lars Simon Rieks kommer fra en stilling som Færgedirektør på Læsø og tiltræder sin nye stilling som trafikdirektør i Samsø Kommune mandag 1. november. Han kommer til stillingen med erfaring fra en tilsvarende stilling på Læsø og inden da fra Søværnet. Han har desuden indsigt i de nye opgaver, da han er medlem af Færgeudvalget på Samsø, som rådgiver trafikdirektøren og kommunalbestyrelsen i sager om færgedrift, og har været det siden etableringen af Samsø Rederi
- Jeg er glad for at byde Lars velkommen ombord. Han kommer med solid erfaring med færgedrift, der indfrier forventninger hos øboere, erhvervsliv og turister, hvilket er et solidt afsæt til at sikre kontinuerlig stabil drift og fortsat udvikling. Færgerne er vores livsnerve til resten af Danmark, så drift og udvikling af dem er afgørende for den fortsatte udvikling af vores øsamfund, siger Samsø's borgmester Marcel Meijer (S).
Samsø Kommune fremhæver, at Lars Simon Rieks er den rette til at fastholde Samsø Rederi som en succesfuld forretning inden for de kommunale rammer.
- Jeg ser frem til samarbejdet. Han har fokus på, at succes er noget, der skabes i samarbejde med såvel medarbejderne som politikerne, hvilket harmonerer godt med vores tilgang her på Samsø, siger kommunaldirektør Mogens Wehrs.
Lars Simon Rieks peger selv på, at det har været utrolig spændende som medlem af Færgeudvalget at følge udviklingen fra opstart af Samsø Rederi til to færger i drift i dag.
- Jeg ser frem til som trafikdirektør at være en del af den videre udvikling. Jeg glæder mig til at komme i gang med opgaven og ikke mindst at møde medarbejdere, kolleger, politikere, samarbejdspartnere og kunder, da jeg ser arbejdet i de relationer som nøglen til succes, siger han.
Lars Simon Rieks er uddannet officer og skibsfører i Søværnet og har desuden en bacheloruddannelse i statskundskab og en masteruddannelse i strategi. Han arbejdede i Søværnet og i beredskabet før, han i 2013 blev direktør for Læsøfærgen. Han bor sammen med sin hustru og deres to teenagedøtre i Mårslet syd for Aarhus.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Udspil skal styrke beskyttelsen af kritisk infrastruktur
- To store batterimoduler kan lagre energi til tre-fire færgeture
- 17 millioner pakker er sendt til Danmark fra webshop'er uden for EU
- Vejspærring i Aarhus skabte lange køer
- Færgerederi har taget urimeligt høje priser på overfart mellem Rødby og Puttgarden
- Tre transportministre besøgte Femern Bælt-tunnelens byggepladser
- Færger med el-motorer vil sejle over halvdelen af afgangene
- Svensk øresundshavn håndterede et stigende antal containere
- Olie udgør over halvdelen af energiforbruget i 17 brancher
- Færgerederi vil behandle egne og andre speditørers kunder ens
- Konklusioner om EU's strategi for den maritime industri er blevet godkendt
- Rederiorganisation hilser konklusioner fra EU-ministre velkomne
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




