Dansk beton-producent tager elektrisk beton-bil i brug
Onsdag 29. september 2021 kl: 15:34
Af: Redaktionen
Unicon A/S, der producerer og leverer beton til byggerier over hele landet, sender verdens første elektriske betonbil - den første serieproducerede Volvo FE Electric - på vejene med beton i kanonen. Med den elektriske betonbil blev onsdag 29. september 2021 dermed en særlig dag for både Unicon A/S og Volvo Danmark
Den nye elektriske betonbil skal bidrage til emissionsfrie byggepladser i Danmark, hvilket er en af nøgleanbefalingerne fra regeringens klimapartnerskab for bygge- og anlægssektoren. Foruden emissionsfri aflæsning af beton på byggepladserne sikrer de elektriske betonbiler også et bedre arbejdsmiljø, eftersom støjniveauet halveres og kommer ned på almindeligt samtaleniveau, mens aflæsningen foregår.
- Samarbejdet med Unicon omkring omstilling af deres flåde til bæredygtig transport og herunder bæredygtigt byggeri, har været en spændende rejse. Vi er stolte af at vi sammen med Unicon kan præsentere verdens første fuldt elektriske betonbil. Med det viser vi at Volvo er klar til at løse krævende tekniske opgaver med vores elektriske biler, siger Joakim Bansholm Nilsson, der er Business Development Manager - Zero Emission hos Volvo Trucks.
I august 2020 kunne Unicon sende Danmarks første og eneste hybride betonlastbil fra Volvo Trucks på vejene, hvorefter flere HVO-drevne betonlastbiler er fulgt efter. Med tiltagene har Unicon taget et stort skridt mod en emissionsfri lastbilflåde efter flere års intensivt udviklingsarbejde i samarbejde med Volvo Trucks og Liebherr-Mischtechnik.
Fakta om betonbilen:
- Volvo FE Electric 6x2 med 266 kWh batterikapacitet, hvilket giver en rækkevidde på op til 150 kilometer
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Langeskov-vognmand har fået lang fire-akslet trailer med gående gulv
- Energikoncern kom ud af 2025 med 740 millioner kroner i overskud efter skat
- Retfærdigheden indhentede "bortført" lastbil
- Nye tiltag skal lette lastbiltrafikken under vejarbejde ved Kolding
- Jobvækst samler sig i storbyer
- Motorvejsbro ved Padborg bliver indviet sidst i juni
- Længere førerhuse kommer på modelprogrammet hos svensk lastbilproducent
- Havneselskab med tre vandhavne og en landhavn øgede både omsætning og overskud
- Overføringsanhænger med lang bogie har tre-vejstip
- Dansk-svensk havneselskab omsatte for over en milliard svenske kroner
- Ungarnsk transportvirksomhed har fået 1.500 lastbiler leveret fra samme producent
- Fragtmænd kørte 55 millioner kroner hjem i overskud sidste år
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)

.jpg)


