Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Italiensk lastbilproducent har danmarkspremiere på flere biler i Herning

Torsdag 16. september 2021 kl: 09:33
Af: Redaktionen

Italiensk lastbilproducent har danmarkspremiere på flere biler i Herning

En af de godt 275 udstillere, der i de næste dage viser det, de hver især lægger mest vægt på, er den italiensk-baserede producent af lastbiler, Iveco, som udstiller i Hal E. Her har Iveco danmarkspremiere på flere biler suppleret med nye digitale løsninger, der kan give chaufføren en mere sikker og nemmere arbejdsdag. Danmarkspremiererne omfatter den nye offroad-model, Iveco T-Way, landevejsmodellen, Iveco S-Way og Iveco's nyeste udgave af Daily-varebilen

Når det gælder det, der supplerer hardwaren - små og store køretøjer - præsenterer Iveco en del af sin voksende portefølje af digitale tjenester - eksempelvis den nye Iveco-chaufførledsager, Iveco Driver Pal, som gør det muligt for chaufføren at bringe sit digitale liv om bord og interagere med køretøjet og chaufførfællesskabet ved hjælp af stemmekommandoer via Amazon Alexa. 


Iveco Driver Pal er designet til at hjælpe chaufføren med at optimere sin rute og sine stop ved at tilpasse sig begivenheder på vejen gennem realtidsoplysninger fra Iveco-chaufførfællesskabet, Iveco-supporttjenester og internettet. Dermed er der mulighed for at udføre sekundære opgaver, mens begge hænder holdes på rattet og øjnene på vejen.


- Den nye stemmestyrede Iveco-chaufførledsager styrker Iveco's fremtidige digitale strategi i jagten på at tilbyde en helt ny måde for chauffører at udføre deres opgaver og interagere med deres køretøj på, samtidig med at det hæver sikkerheds- og komfortniveauet, siger udtaler Kåre Neergaard, der er Business Line Manager, Iveco North Europe & Baltics.


Danmarkspremiere på flere biler
Af nye biler kan man på standen i Hal E opleve den nye terrængående Iveco T-Way, der er designet og konstrueret til de hårdeste opgaver under de mest ekstreme forhold, og som tager over efter Iveco Trakker.


Den helt nye Iveco Daily, der bryder grænser med sin nye Daily Air-Pro-familie, der er udstyret med den særlige intelligente luftaffjedring med smart elektronisk styring - en nyskabelse i sektoren, der forbedrer kørekomforten, beskytter fører og gods samt tilpasser sig efter anvendelseskravene.


På samme stand er også langturstrækkeren, Iveco S-Way, der med sit rummelige førerhus sætter chaufførens komfort i fokus. For at runde Ivecos Way-serie af kan man også se Iveco X-Way, der øger standarden inden for lettere terrænkørsel med høj nyttelast og lave totale ejertidsomkostninger - TCO.


Grøn omstilling
Hos Iveco spiller gas en central rolle i omstillingen til mere bæredygtig transport. Iveco S-Way gasmodeller tegner sig i dag for mere end en fjerdedel af de solgte gasdrevne enheder. Iveco er derfor med i transportmessens grønne hal, hvor fokus er på de langtrækkende miljømæssige fordele ved biogas til transport, der kan give emissionsnedskæringer på over 90 procent for NOx, 95 procent for partikler og 95 procent for CO2 samt støjreduktion i forhold til diesellastbiler. Iveco's gaslastbiler har en rækkevidde på op til 1600 km - plus Maut-fritagelse i Tyskland.


Man kan blandt andet opleve tre af Iveco's køretøjer på biogas, som alle er CO2-neutrale. Det er Iveco S-Way NP, Eurocargo samt Iveco Daily, der alle er samlet på Iveco's stand i Hal E.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand folder sig ud i ny FH
- Fire-akslet tiptrailer med tvangsstyret bagaksel kan tage 37 kubikmeter i ladet
- Vognmand fra Bjerre Herred har fået to nye hvide biler
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation
- Elektriske lastbiler skal køre til og fra lastbilfabrik
- Yderligere 100 elektriske lastbiler skal skære ned på CO2-udledningerne
- Bombehunde kan sniffe en hel lastbiltrailer for sprængstoffer på få sekunder
- Fransk lastbilproducent leverede 18 procent flere lastbiler
- Fredag 15. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Vognmand i Fejstrup har fået ny tre-akslet FH-trækker
- Maskinstation overførte tre-akslet anhænger fra Øst- til Vestjylland
- Lastbilchauffør brugte tidligere kollegas førerkort

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst