Transportkoncern med skibe har købt dansk speditionsvirksomhed
Onsdag 15. september 2021 kl: 10:28
Af: RedaktionenDen danske DFDS-koncern, der har transport med færger som sit udgangspunkt og stort forretningsområde, har udvidet sit europæiske logistiknetværk ved at købe alle aktier i den danske speditør ICT Logistics, der fokuserer på transportløsninger mellem Skandinavien og Østeuropa - især Rusland, Ukraine, Rumænien, Letland og Litauen. DFDS har siden 2006 ejet 19,9 procent af aktierne i ICT Logistics
- ICT Logistics tilfører en væsentlig forbedring af vores tilbud til kunder, der handler med Østeuropa. Udvidelsen af logistiknetværket supplerer også vores baltiske færgeruter, siger Niklas Andersson, der er EVP og Head of Logistics Division hos DFDS.
ICT Logistics leverer transportløsninger for hel- og part-læs samt stykgods mellem Skandinavien og Østeuropa (blandt andet SNG-lande) for blandt andet større danske industrivirksomheder. De vigtigste kontorer uden for Danmark er Moskva, Kaluga, Lviv, Kiev, Bukarest, Riga og Klaipeda. Desuden har virksomheden kontor i Hamborg.
Der anvendes en række transportformer, herunder vej, luft, sø, flod og jernbane. Services omfatter overdimensioneret gods, lager, distribution og fortoldning. Virksomheden driver egen kørselsvirksomhed i Litauen og Rusland.
Driften omfatter en flåde på omkring 600 trailere og 20 ejede lastbiler. Virksomheden har 80 ansatte og en årlig omsætning på 260 millioner kroner
DFDS forventer, at købet og integrationen med DFDS’ eksisterende logistiknetværk vil skabe yderligere forretningsudviklingsmuligheder og synergieffekter på eksempelvis driftområdet.
DFDS' køb af ICT Logistics er betinget af godkendelse hos relevante konkurrencemyndigheder. ICT Logistics vil blive indarbejdes i DFDS-koncernen, når transaktionen er afsluttet.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Kongeskib fra miniland blev solgt for 60.000 kroner
- Aarhus Havn har fået nye ugenlige anløb med forbindelse til Asien
- August lå på samme lanemeter-niveau som sidste år
- Rederikoncern udnævner ny chef for det digitale og information
- Limfjordshavn er vokset i første halvdel af jubilæumsår
- Færger sejlede med flere passagerer
- Containerskibe sejlede mere gods direkte mellem Sverige og Asien
- Færgerederiernes bestyrelse har fået nyt medlem
- To færger på tilsammen 117 år sejler på sidste vers
- Genanvendelsesvirksomhed har lastet 13.000 ton jernskrot fra ny kajplads i Aalborg
- Rejserne over Øresund fortsatte med at stige
- Stort batteri i færgehavn skal sikre stabil forsyning
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




