Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
TRANSPORTØR MED GASLASTBILER:

- Vi har truffet et valg, der er bedre for både miljøet, klimaet og medarbejderne

Onsdag 15. september 2021 kl: 09:31
Af: Redaktionen

- Vi har truffet et valg, der er bedre for både miljøet, klimaet og medarbejderne

KP Logistik har indsat 24 lastbiler med gasmotorer i den daglige distribution af dagligvarer for Netto' på Sjælland. De biogasdrevne lastbiler har flere fordele. Udover et markant lavere klimaaftryk, støjer de væsentligt mindre end en dieselmotor og har samtidig lavere partikelforurening. Derudover genererer den biogas-drevne motor strøm til køleanlæggene på lastbiler og trailerne, hvilket bidrager til den mindre CO2-udledning

- Vi har truffet et valg, der er bedre for både miljøet, klimaet og medarbejderne, der også får glæde af den mindre støj, lastbilerne giver, siger direktør og medejer af KP Logistik, Lars Petersen.


KP Logistik står samtidig for størstedelen af transporten af varer til Netto's 342 butikker i Tyskland. Her har 110 lastbiler i selskabets vognpark kørt på LNG-gas (flydende naturgas) siden Tyskland i 2019 fjernede vejafgiften på netop denne type af lastbiler. LNG-gas er også et mere miljøvenligt alternativ til diesel, hvilket har reduceret CO2-udledningen fra virksomhedens tyske vognpark med 1.700 ton om året, svarende til 13,8 procent.


- Fremtiden byder uden tvivl på endnu mere miljøvenlige logistik-løsninger, og vi er løbende i dialog med Netto og Salling Groups øverste supply chain-ledelse om, hvordan vi fortsat kan udvikle os i en grønnere retning. Al omstilling kræver investering, og her giver det en stor tryghed, at vi har Salling Group i ryggen, siger Lars Petersen, der gennem KP Logistik har arbejdet sammen med Netto siden 1983.


Fakta om biogas til KP Logistik's lastbiler:
  • Biogas til KP Logistiks danske vognpark leveres af den danske producent Bioman, der udvinder biogas af naturlige ressourcer som gylle fra landbruget og organisk affald fra almindelige husstande
  • Gassen er en naturligt forekommende drivhusgas, der i stedet for at slippe direkte ud i atmosfæren, renses og genbruges som brændstof
  • Bioman har to tankanlæg på Sjælland i henholdsvis Ishøj og Køge, hvor KP Logistik tanker sine lastbiler, samt tankanlæg i Horsens og Odense
  • Gylle fra 75 køer eller 3.300 slagtegrise kan levere brændstof nok til en lastbil, der kører 60.000 kilometer årligt
  • En biogaslastbil med dagligvarer til Netto’s butikker kan spare klimaet for lige så meget CO2 som op til 30 personbiler








Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Norsk entreprenør har fået elektrisk lastbil med tip
- Danmarks første indenrigsrute med 40 procent bæredygtigt flybrændstof er lettet
- Solen hjælper biler - mod flade batterier
- Hurtigfærge er sendt på værft i Frederikshavn
- 29-batterielektriske busser vil gøre bustrafikken renere i by på Sicilien
- Bæredygtige alternative brændstoffer inden for luftfart og maritim transport var i centrum
- Webinar hos Miljøstyrelsen handler om affaldshåndtering
- Statsadvokaten frafalder sag mod olieselskab om udledning af kemikalier
- Vognmand i Herning indsætter to akslede elektriske trækkere
- Rejsearrangør sender elektrisk turistbus afsted fra København til Berlin
- Göteborgs Hamn bliver hjemsted for brint-elektrolyseanlæg
- Svensk lastbilproducent har leveret over 10.000 gasdrevne lastbiler verden over

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst