Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Trafikselskab åbner for grupperejser igen

Mandag 13. september 2021 kl: 12:03
Af: Redaktionen

Begrænset kapacitet og afstandskrav satte en stopper for grupperejser med Midttrafiks busser under corona-pandemien. I løbet af oktober bliver det igen muligt at bestille en grupperejse, men det bliver efter en ny model, som skal sikre bedre sammenhæng mellem udgifter og indtægter - og tage hensyn til kundernes ønsker om mere plads i bussen

Skoler, daginstitutioner og andre, der ønsker at rejse afsted i en større gruppe, kan fra oktober 2021 igen rejse med Midttrafiks busser. Midttrafiks grupperejser blev lukket ned, da corona-virussen ankom til Danmark i begyndelsen af 2020. I takt med, at de indførte rejserestriktioner, er blevet ophævet, åbner Midttrafik for grupperejser igen, men det bliver efter en ny model, som Passagerrådet i Region Midtjylland er blevet præsenteret, og som rådet har taget godt i mod.


- Nu har vi lavet en balanceret model, der sikrer, at skoler, institutioner med videre fortsat kan købe en grupperejse til en fordelagtig pris. Samtidig sikrer modellen, at der også er plads i bussen til de kunder, der rejser på almindelig billet, især i myldretiden om morgenen, siger Midttrafiks bestyrelsesformand Claus Wistoft (V).


Sådan kan man rejse som gruppe:
  • Grupper under 15 personer kan fortsat, efter eget valg, rejse uden pladsbestilling og pladsgaranti. Disse grupper billetterer til ordinær takst med for eksempel rejsekort gruppe check-in eller klippekort i Midttrafik app
  • Grupperejser kan bestilles af grupper på mellem 2-30 personer, hvor Midttrafik garanterer plads. Er det ikke er muligt at sikre den nødvendige kapacitet, vil bestillingen blive afvist
  • Grupper større end 30 personer pr. afgang afvises. Hvis der er ledig buskapacitet, kan grupper større end 30 personer fordeles på flere afgange, ellers henvises de til private turistvognmænd
  • Grupperejser med pladsbestilling og rejsegaranti kan kun gennemføres fra klokken 9.00 efter morgenmyldretid
  • Det er fortsat ikke muligt at bestille plads i Aarhus bybusser og Letbanen

Sådan bestiller man en grupperejse:
  • Skoler, institutioner med videre i Midtjylland kan reservere og betale grupperejser på midttrafikbestilling.dk. Her kan der også købes almindelige zonebilletter

Midttrafik forventer, at der åbnes for bestillinger i løbet af oktober, og opfordrer kunderne til at holde øje med bestillingssiden.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Flere el-busser kommer ud at køre på Sjælland
- Flypassagerers rettigheder er i fare for forringelse
- De første batteritog må køre på danske skinner
- Nye anbefalinger bør følges op med massive investeringer i den kollektive trafik og mobilitetsløsninger
- Uddannelsesorganisation åbner for chaufføruddannelse til bus i Rødekro
- 50-årig mand stjal klokker ved jernbaneoverkørsler
- Næste uge gennemfører Motorstyrelsen en større kontrol på Fyn
- Samarbejde kommer på sporet med direkte tog til Berlin og Prag
- Det kan der være noget i, sagde manden......
- Dansk og spansk selskab tilbyder en elektrisk pakke med lastbiler og opladning på abonnement
- Metroselskab sender drift og vedligeholdelse af fire metro-linier i udbud
- Signalsystem på Fyn får støtte fra EU

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst