Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Fremtidens mobilitet og bæredygtig innovation er med på transportmesse

Torsdag 2. september 2021 kl: 11:10
Af: Redaktionen

Arrangørerne af transportmessen i MCH Messecenter Herning sætter fokus på grøn transport, innovation, iværksættere samt konferencen Grøn Transport på et område i Hal E. Her kan besøgende opleve et stort udstillingsområde med fokus på grøn omstilling, mens Energibyen Skive og Marlog, som er Danmarks nationale klyngenetværk for de maritime erhverv og logistik, er værter for et stort konferenceområde

- Vi glæder os til at sætte fokus på den grønne omstilling og de mange innovative løsninger, som leverandører og aktører i branchen viser frem på transportmessen. Vi forventer masser af nyheder og konstruktive personlige dialoger omkring den grønne omstilling på hele messen, men i år er der som noget nyt dedikeret én hal kun til de grønne løsninger, siger Lars Meedom, der er salgsansvarlig på transportmessen.

 
Udover konferencem med fokus på Grøn Transport byder Hal E også på mange udstillere, der kommer med grønne løsninger og produkter. Her finder de besøgende virksomheder som Scania, Iveco og Phoenix Danmark samt Holo, som udstiller på transportmessen for første gang.

 
- Hos Holo ser vi os selv som en del af den grønne omstilling af person- og fragttransport - både på jorden og i luften. Som en førende virksomhed i Skandinavien inden for autonom transport, synes vi, det er vigtigt at sætte fokus på fremtidens mobilitet. Til transportmessen 2021 vil vi fremvise fremtidens teknologi indenfor autonome køretøjer og droner, samt vise hvordan Holo dagligt arbejder hen imod mere bæredygtige og fleksible mobilitetsløsninger, siger Christian Bering Pedersen, der er administrerende direktør hos Holo.
 

Marlog, der er Danmarks nationale klyngenetværk for de maritime erhverv og logistik, udstiller også med en stor stand, der sætter fokus på innovation indenfor maritim og logistik generelt.


- På fællesstanden for Maritim Innovation vil de besøgende på Transport 2021 kunne få et indblik i den maritime verden, hvor alting bare er lidt større. Gæster vil kunne lægge hånd på et tonstungt topstykke til en marinemotor og vil med VR-briller kunne bevæge sig rundt i et stort motorrum. På standen vil der desuden være mulighed for at lære mere om innovative og grønne teknologier i den maritime sektor og tage en snak med repræsentanter fra blandt andet Teknologisk Institut og den nye maritime klynge Marlog. Vi glæder os og håber, at standen vil give anledning til ny inspiration og gode snakke på tværs af transport-modes, siger Lars Overgaard, der er forretningsleder hos Teknologisk Institut.
 

Grønne iværksættere
Et af de nye områder i den grønne hal - Hal E - er Dansk Industris Tech Start Up-område, hvor en række iværksættere er samlet på et fællesområde, hvor de skal udstille og tage del i et pitching-event. Hos Dansk Industri ser man frem til at være en del af det nye event.

 
- Vi er rigtig glade for, at iværksætterne har mulighed for at vise deres digitale løsninger frem på Transport 2021. Det giver iværksætterne en helt unik mulighed for at komme i personlig dialog med transportbranchens beslutningstagere og præsentere dem for løsninger, som blandt andet kan effektivisere administrative sagsgange og skubbe på den grønne omstilling af transportbranchen, siger Rikke Hougaard Zeberg, der er branchedirektør hos DI Digital.

 
De udstillende iværksættere man kan møde i Tech Start-Up området er blandt andre andre Moneyflow, Freightsolutions og Logisnap.

 
  • Transport2021 finder sted i dagene 16.-18. september i MCH Messecenter Herning
  • Transport2021  arrangeres af MCH i samarbejde med ATL - Transportens arbejdsgivere, AutoBranchen Danmark, Dansk PersonTransport, Danske Speditører, De Danske Bilimportører, DI Transport, DTL - Danske Vognmænd, Foreningen af Vognimportører i Danmark, ITD og 3F Transportgruppen




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst