Sæby er centrum for landtransport-veteraner
Torsdag 22. juli 2021 kl: 09:20
Af: Redaktionen
Det køretekniske anlæg hos Dekra AMU Center Nordjylland på Kjeldgaardsvej i Sæby danner lørdag 14. august ramme om Nordjysk Veteranrally 2021. Det er tredje gang, at Dekra i Sæby er sponsor og lægger hus til Nordjysk Veteranrally, som arrangeres af foreningen Dansk Lastbil Nostalg
Der ventes omkring 180 lastbiler fra Danmark, Sverige, Tyskland og Holland til årets træf, som både byder på udstilling og et rally, hvor de restaurerede veteranlastbiler kører ad planlagte ruter i Vendsyssel.
- Efter corona-aflysningen i 2020 glæder vi os meget til at få alle de smukke gamle lastbiler på besøg igen. Veteranrallyet er altid en hyggelig dag med masser af aktiviteter og ikke mindst smukke lastbiler, der er sat i stand efter alle kunstens regler, siger administrerende direktør i Dekra Nordjylland, Karsten Trend Poulsen, der forklarer, at de gamle lastbiler appellerer til flere generationer.
- Nogle går særlig meget op i de gamle biler fra 1950’erne og 1960’erne, mens andre måske fokuserer på biler fra 1970’erne og 1980’erne. Men alle studerer og beundrer, hvordan bilerne er blevet restaureret. Mange er jo blevet fundet på skrotpladser eller hos vognmænd, der har sat dem til side. De er blevet gennemgribende renoveret mekanisk og for rust, og ofte er de blevet malet op i vognmandens farver eller i tråd med den funktion, de havde engang. Mange står i dag flottere, end da de var nye, siger Karsten Trend Poulsen.
Karsten Trend Poulsen fremhæver, at historien er vigtig. Derfor får hver eneste veteranlastbil nogle ord med på vejen om dens historie, restaurering, opbygning og oprindelige arbejdsopgaver, når de bliver sendt afsted på tur rundt i Vendsyssel fra lørdag klokken 10.00.
Alle biler ventes tilbage igen omkring kl. 14.00.
Der er gratis adgang for publikum til pladsen, som vil have aktiviteter hos mange forskellige udstillere med tilknytning til veteranbiler og transportbranchen i det hele taget. Man kan også se modellastbiler, fjernstyrede lastbiler, Teknobiler og andet spændende legetøj ved Nordjysk Veteranrally.
Nordjysk Veteranrally afholdes i år for niende gang.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Tunge elektriske lastbiler rækker længere
- Transportministeren skal svare på spørgsmål om indtægter fra vejafgifter
- Beskæftigelsesministeren finder ikke Arbejdstilsynets indsats tilfredsstillende
- Chauffører indsamlede 125.000 kroner og overrakte pengene til børne- og ungehospital
- Transportfond åbner ny uddelingsrunde for projekter i transportbranchen
- Lastbil kilede sig fast under jernbanebro
- Transportorganisation venter på svar i 5.000 indsigelsessager
- Fem eleltriske og en diesel er på de franske program i Hannover
- Fagforbund er tilfreds med ny ordning om udenlandsk arbejdskraft
- Entreprenør i Gundsø har hentet en ny city asfalt tiptrailer i Hedensted
- Industri-koncerner går sammen om at opskalere brint til vejtransport
- Rejserne over Øresund fortsatte med at stige
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




