Fjernbusselskab genoptager og udvider sin kørsel
Onsdag 23. juni 2021 kl: 13:41
Af: RedaktionenFjernbusselskabet FlixBus meddeler, at man udvider antallet af afgange på eksisterende linjer og genoptager trafikken på flere linjer, som har været indstillet midlertidigt på grund af corona-pandemien. Det betyder, at selskabet fra og med fredag 25. juni indsætter flere afgange og åbner den linjetrafik, der har været stillet i bero. Fra og med lørdag 26. juni er det desuden muligt at booke alle pladser i busserne, da den nuværende kapacitetsbegrænsning bliver fjernet fra 26. juni
- Efterhånden som samfundet åbner, og stadig flere bliver vaccinerede, kan vi endelig meddele, at vi åbner vores busnetværk med i alt 32 destinationer. Dermed er FlixBus godt på vej til at vende tilbage til samme niveau som før pandemien. Vi oplever, at passagererne begynder at finde tilbage og regner med at kunne tilføje flere linjer og afgange lidt efter lidt, siger Kajsa Ekelund, der er kommunikationschef hos FlixBus.
FlixBus' grænseoverskridende trafik til Norge og Sverige åbnes fra og med torsdag 1. juli, hvor EU's digitale coronapas træder i kraft.
- Vi ser frem til også at kunne åbne vores ekspresbustrafik til Sverige og Norge. Disse linjer er utroligt populære, og derfor føles det fantastisk at kunne åbne for trafik den 1. juli. Efter et hårdt år ser vi endelig lys for enden af tunnelen, siger Kajsa Ekelund.
Linier, der åbnes:
- 622: Thisted-Nykøbing-Skive-Herning-Vejle-Odense-KBH
- 625: Esbjerg-Vejen-Kolding-Odense-KBH
- 627: Sønderborg-Aabenraa-Haderslev-Odense-KBH
- 628: Rudkøbing-Svendborg-Ringe-Odense-Nyborg-KBH
- 631: Holstebro-Herning-Odense-KBH
- 633: Horsens-Vejle-Middelfart-KBH
Linier, som får flere afgange:
- 620: Aarhus-Skanderborg-Odense-Slagelse-Ringsted-Roskilde-KBH
- 621: Aalborg-Randers-Aarhus-Odense-KBH
- 632: Viborg-Silkeborg-KBH
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Metroselskab sender drift og vedligeholdelse af fire metro-linier i udbud
- Signalsystem på Fyn får støtte fra EU
- Fjernbus på vej fra København til Wien forulykkede nord for Berlin
- Flere tog med færgerne over Øresund
- Ekspertudvalg klar med anbefalingerne til fremtidens lokale kollektive transport
- Busselskab får beslaglagt bus udleveret
- Ladeinfrastruktur til Østbanen på Sjælland får 83 millioner i tilskud
- Tirsdag blev det gratis at køre med bybusserne i Fredericia
- Lufthavn kom ud af 2024 med et underskud 82,3 millioner kroner
- Lufthavn på Djursland har oplevet fremgang i årets første seks måneder
- Politi på Sjælland har tjekket 137 studenterlastbiler i år
- Busoperatør vil samarbejde med lokal busvognmand
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |