Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
VOGNMANDSORGANISATION EFTER SIDSTE UGES PTX-AFTALE:

Løsninger må og skal være konkurrencedygtige

Tirsdag 22. juni 2021 kl: 12:12
Af: Redaktionen

Hvis PtX skal kunne bære godstransporten frem mod målet om 70 procent mindre CO2-udslip i 2030 sammenlignet med 1990 - og yderligere reduktioner i årene fremover- skal løsningerne være konkurrencedygtige for vognmændene. Vognmandsorganisationen DTL fremhæver derfor, at det er en hovedopgave at få bragt fremstillingsomkostningerne til produktion af energibærere som eksempelvis brint med hjælp fra energi fra vindmøller solceller ned

Sidste uges politiske aftale om at afsætte 850 millioner kroner til udvikling af fremtidens grønne brændstoffer bliver derfor hilst velkommen hos DTL.


- Det er en god nyhed med penge til udvikling af grønne brændstoffer, siger DTL's administrerende direktør, Erik Østergaard i en kommentar til den politiske aftale.


- Men hvis projektet skal have relevans for vognmændene, så skal det være mere end en udfordrende og spændende opgave for forskerne. Målet må være at lave noget, som kan fungere for vognmændene i praksis, siger Erik Østergaard og fortsætter:


- Vi er helt enige i intentionerne om, at Danmark skal være med helt fremme, når det gælder udviklingen af fremtidens grønne brændstofløsninger, og det glæder mig at aftalen er meget bred politisk. Der er brug for politisk kontinuitet og langsigtede politiske forpligtelse i denne proces.


Erik Østergaard kalder det for positivt, at midlerne indgår i et stort fælleseuropæisk projekt.


- For vi kan ikke se bort fra, at fremtidens grønne løsninger og lade-infrastrukturen, der skal ledsage dem, ikke kan fungere rent nationalt, når nu markedet er internationalt. Der skal også styr på afgiftssystemer og meget andet, så der ikke spekuleres i prisen på de grønne drivmidler. For så risikerer vi en form for klima-dumping. Men hos DTL er vi godt tilfredse med den politiske aftale - det er et glimrende tiltag, siger Erik Østergaard.








Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportfond åbner ny uddelingsrunde for projekter i transportbranchen
- Lastbil kilede sig fast under jernbanebro
- Transportorganisation venter på svar i 5.000 indsigelsessager
- Fem eleltriske og en diesel er på de franske program i Hannover
- Fagforbund er tilfreds med ny ordning om udenlandsk arbejdskraft
- Entreprenør i Gundsø har hentet en ny city asfalt tiptrailer i Hedensted
- Industri-koncerner går sammen om at opskalere brint til vejtransport
- Rejserne over Øresund fortsatte med at stige
- Hollandsk lastbilproducent og svensk teknologi-virksomhed vil sammen sætte fart på selvkørende godstransport
- Vognmandsorganisation forventer en afgørelse i løbet af september
- Kommuner skal gøre det lettere at komme på arbejde
- Årets transportlærling hedder Mathilde til fornavn og er chauffør i Struer

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst