Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Rederiorganisation er skuffet over resultat af klimaforhandlinger

Fredag 18. juni 2021 kl: 11:01
Af: Redaktionen

Efter en uges forhandlinger endte klimamødet i FN’s søfartsorganisation IMO med et med organisationen Danske Rederiers ord "meget spinkelt resultat". Organisationen havde håbet på et mere ambitiøst resultat

Efter en uges møder med komplekse, tekniske og ikke mindst politiske virtuelle forhandlinger blev de deltagende lande enige om, at skibe fra 2023 til og med 2026 skal reducere deres drivhusgasudledninger med samlet 11 procent. Der kunne derimod ikke nås enighed om, hvor meget der skal reduceres fra 2027 til 2030.


- Vi havde uden tvivl håbet på et resultat, der ville have givet vished for vejen mod 2030 målet. Det er ærgerligt, at man står med en regulering, der på den ene side håndhæves med meget let hånd, og på den anden side ikke garanterer, at man rent faktisk når i mål i 2030 med en forbedring i energieffektiviteten på 40 procent, siger Maria Skipper Schwenn, der er direktør for sikkerhed, miljø og maritim forskning i Danske Rederier.


De tekniske og operationelle tiltag, der skal bane vejen for reduktionerne i skibenes udledninger - EEXI og CII - blev vedtaget i starten af mødeugen. Det blev også besluttet, at man på et møde til oktober skal indlede diskussionerne af de såkaldte markedsbaseret mekanismer, der skal lukke prisgabet mellem de traditionelle og nye brændstoffer - eller energibærere.


- Vi skal i gang med omstillingen fra fossile brændstoffer allerede i dette årti for at kunne nå målet om CO2 neutralitet i 2050. og derfor er vi er meget tilfredse med, at man endelig kommer i gang med at diskutere markedsbaseret mekanismer til oktober, siger Maria Skipper Schwenn.


Landene drøftede på mødet også forslaget om en global forsknings- og udviklingsfond finansieret af industrien. Det såkaldte IMRB-forslag. Der blev dog ikke truffet nogen beslutning, men det skal drøfte igen på næste møde i miljøkomiteen.


- Vi må konstatere, at hovedparten af IMO’s 174 medlemslande bare ikke er dér, hvor vi og en række ambitiøse lande er Det er selvfølgelig frustrerende, men vi må arbejde med det, vi har, og forsøge at trække landene i en mere ambitiøs retning. Vi glæder os til at IMO-landene igen kan mødes fysisk, for der er ingen tvivl om, at den virtuelle mødeform gør det vanskeligt at skabe den nødvendige fremdrift, siger Maria Skipper Schwenn.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst