Tirsdag 8. juni 2021 kl: 15:04

Den overordnede anbefaling i rapporten "IDAs Klimasvar 20452 lyder, at det er fundamentalt, at vi intensiverer udviklingen af nye teknologier. Dermed kan Danmark senest i 2045 være et klimaneutralt samfund. Derfor skal der fra politisk hold satses på en række umodne, men lovende teknologier.

 

Rapporten fra Ingeniørforeningen IDA og forskere på Aalborg Universitet er det første gennemregnede bud på klimaneutralitet i 2045 på energi- og transportområdet.

- Vi flytter målstregen og understreger, at ny teknologi ikke skal være afgørende for at nå Danmarks klimamål i 2030, men at der omvendt skal investeres massivt her og nu for at have en chance for at blive helt klimaneutrale i 2045, siger Thomas Damkjær Petersen, der er formand for Ingeniørforeningen, IDA.

Ifølge "IDAs Klimasvar 2045" bør ny teknologi først og fremmest være et redskab til fuld klimaneutralitet i 2045. Rapporten peger blandt andet på storskala brintanlæg og intelligent opladning af elbiler som nogle af de initiativer, der skal realiseres. Med rapportens forslag kan Danmark blive klimaneutralt også hvad angår den danske andel af internationale fly og skibstransport indenfor rammerne af en bæredygtig anvendelse af biomasse. 

- Teknologiudvikling kræver tid og ressourcer, og jo længere vi venter, jo mindre tid får vi til at udvikle og vælge de rigtige løsninger. Risikoen er, at vi bliver afhængige af løsninger, som ikke er optimale, eksempelvis at indfange CO2 uden at kunne bruge den, siger Thomas Damkjær Petersen. 

CO2-fangst spiller en hovedrolle i rapporten, I første omgang frem til 2030 bør man ifølge rapporten satse på den cirkulære løsning, hvor CO2 genbruges til bæredygtige brændstoffer. Det bør prioriteres, at så stor en del af den indfange CO2 som muligt bruges til at fortrænge forurenende brændstoffer fra fly og anden tung transport ved hjælp af såkaldt Power-to-X, som også stiller endnu højere krav til udbygningen af strøm vindmøller og solceller. Først på den lange bane kan man blive nødt til at acceptere end-of-pipe-løsningen, hvor CO2 lagres, og i så fald er det afgørende at inddrage befolkningen i, hvor det i givet fald skal deponeres. 

- Vores beregninger viser, at velkendte teknologier kan indfri 2030-målet om at reducere Danmarks udslip med 70 procent, men det kræver, at et politisk flertal blandt andet får skubbet meget mere el ind i transportsektoren. Det er vigtigt ikke at lægge for mange æg i den teknologiske udviklingskurv før 2030, for det er løsninger, som vi får hårdt brug for på den anden side. Og der skal investeres i udviklingen nu for, at Danmark efter 2030 kan blive foregangsland og lykkes med at blive helt klimaneutrale, siger Henrik Lund, der er er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet og en af hovedforfatterne bag 2045-rapporten.  

Rapporten understreger, at en ambition om dansk klimaneutralitet i 2050, som er nedfældet i klimaloven, er for sent i den forstand, at verden endnu ikke har fået knækket kurven til at få reduceret mængden af udledninger. ’IDAs Klimasvar 2045’ kræver investeringer for 5-600 milliarder kroner over de næste 9 år frem til 2030 og yderligere 600-700 milliarder kroner i perioden fra 2030 til 2045. Beregningerne viser, at hvis omstillingen teknisk set gennemføres på den rigtige måde, er den uden nævneværdige samfundsøkonomiske omkostninger, fordi de penge, der bruges på investeringer, stort set tjenes ind på sparede udgifter til brændsler.  

Interesserede kan læse rapporten "IDAs Klimasvar 2045" her: