Årets første krydstogtskibe besøgte Københavns Havn
Mandag 7. juni 2021 kl: 11:41
Af: RedaktionenDet første krydstogtskib i lang tid lagde i weekenden til kaj i København. Der var tale om såkaldte blue cruises, hvor passagererne ikke går i land, men ser byen fra søsiden
Copenhagen Malmö Port (CMP) håber, at krydstogtturisterne snart får lov til at besøge byen igen som en del af næste fase i den gradvise åbning for rejseaktiviteter.
Som følge af coronapandemien og de dertilhørende rejserestriktioner blev sidste års krydstogsæson aflyst. Hos CMP håber man, at der kommer flere krydstogtskibe denne sæson, trods fortsatte usikkerheder.
Det første skib var »Mein Schiff 1«, der aflagde et kort visit ved Langelinie i lørdags. Søndag var det »Hanseatic Inspiration«, som var på et kort visit. Skibene havde mulighed for at lave et teknisk anløb, det vil sige komme af med eksempelvis affald og spildevand eller få ny proviantering, men passagerne får ikke mulighed for at gå i land. Begge skibe kom fra Tyskland og er på rundrejse i Østersøen med primært tyske gæster.
Med henblik på at sikre en tryg opstart af krydstogtindustrien opererer både havnen og rederierne med sundhedsprotokoller, der harmonerer med de retningslinjer, som blandt andet European Maritime Safety Agency (EMSA) og de nationale myndigheder har lagt frem. Det betyder blandt andet, at både passagerer og besætning skal fremvise flere negative COVID-19-test før ombordstigning, og at skibene sejler med et begrænset antal passagerer, hvilket giver mulighed for øget afstand ombord.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Besætningerne på to færger fik uanmeldt besøg - og et alt var i orden
- Lodsselskab har hentet sin nye driftsdirektør hos Søværnet
- Svensk rederi fik dansk rejsepris
- Ny lov skal samle og styrke beredskabet for trafikken på tværs af landet
- Containerskib under færøsk flag var det første til at få landstrøm i Aarhus
- Ny containerrute kan styrke forbindelsen mellem Belgien og Danmark
- Gamle færgehavne skal igen kunne modtage færger
- Kapitalforvalter fra USA har godt fem procent af aktierne i dansk transportkoncern
- Kommunale ø-færger får støtte fra staten til at betale for dieselolie
- Sygeplejerske skiftede til søfragt - og vandt landspris på fiskemelsfabrik
- Transport- og logistik-mand skifter Esbjerg-virksomhed ud med en i Greve
- Svensk færgerederi køber op i Norge
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




