To rejseselskaber slår sig sammen
Fredag 4. juni 2021 kl: 16:00
Af: RedaktionenSiden 2015 har Peter Nygaard stået i spidsen for busrejseselskabet Klingenberg Rejser. Første juli bliver forretningen overdraget til Vitus Rejser, der har administrerende direktør Heidi Maak Glinvad bag rattet
Klingenberg Rejser, der er opkaldt efter stifteren Helge Klingenberg, har eksisteret siden 1984. Da Helge Klingenberg trak sig tilbage, overtog Peter Nygaard rejsebureauet, som under hans ejerskab er vokset til en sund forretning med en solid forankring på Vest- og Sydsjælland.
Peter Nygaard har besluttet at drosle ned for arbejdsbyrden og fokusere på driften af Nygaards Turist & Minibusser, der tilbyder en-dags ture samt buskørsel for både virksomheder og private. Peter Nygaard har derfor valgt at afhænde Klingenberg Rejser til Vitus Rejser.
Hos Vitus Rejser, der ejes af en erhvervsdrivende fond, hvis overskud går til velgørende formål, føler Peter Nygaard, at han har fundet det perfekte match.
Vitus Rejser har siden 1973 arrangeret grupperejser med dansktalende rejseledere for aktive og sociale voksne til hele verden. Programmet tæller normalt omkring 250 forskellige rejsemål, og rejserne foregår både med fly, krydstogtskibe og busser. Med købet af Klingenberg Rejser vil gæsterne hos begge bureauer få yderligere rejsemål at vælge imellem.
På sigt flyttes ”maskinrummet” fra Sorø til Vitus Rejsers hovedkontor i København. Klingenberg-gæsterne kommer dog ikke til at mærke forskel. De vil stadig blive mødt af Klingenberg Rejsers faste rejseledere og chauffører i bussen. Peter Nygaard og hans datter Tanja, som sammen har drevet Klingenberg Rejser, kommer begge til at fortsætte i roller hos Vitus Rejser.
Sammenlægningen kommer til at ske løbende over sommeren.
Om Vitus Rejser:
- Vitus Rejser har siden 1973 arrangeret grupperejser med dansktalende rejseledere for aktive og sociale voksne til hele verden
- Programmet tæller normalt omkring 250 forskellige rejsemål, og rejserne foregår både med fly, krydstogtskibe og busser
- Vitus Rejser er en erhvervsdrivende fond, hvis overskud går til velgørende formål
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Knap 19 millioner rejste med fly fra en dansk lufthavn
- Færge- og fiskerihavn i Vendsyssel holder med positiv vækst fast i kursen
- Entreprenør afprøver specialfartøj inden tunnelbyggeri
- Solen hjælper biler - mod flade batterier
- Hurtigfærge er sendt på værft i Frederikshavn
- Flere passagerer fløj via lufthavn ved Limfjorden
- Lufthavn på Djursland nåede op på 31.137 passagerer
- Fagforeninger vil slå tre afdelinger sammen
- 29-batterielektriske busser vil gøre bustrafikken renere i by på Sicilien
- Magasinet Bus 2 - 2026 er udkommet
- Bro mellem Siø og Langeland skal repareres
- Plusbusserne i Aalborg suppleres midlertidigt af bybusser
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




