Toldstyrelsen fandt over 16 millioner cigaretter sidste år
Onsdag 26. maj 2021 kl: 11:58
Af: RedaktionenI 2020 har Toldstyrelsen tilbageholdt over 16 millioner ulovlige cigaretter. Det er en stigning på 167 procent fra 2019, hvor toldere fandt knap seks millioner cigaretter. Stigningen i beslaglagte cigaretter tegner ifølge Toldstyrelsen et billede af, at de kriminelle bagmænd stadig er aktive, selv om store dele af handlen i 2020 har været påvirket af corona-pandemien
- Det forgangne år har vi kunnet konstatere en markant stigning i tilbageholdelser af ulovlige cigaretter. På trods af pandemien har kriminelle bagmænd stadig forsøgt at føre cigaretter ulovligt ind i landet uden at betale told, moms og afgifter. Cigaretterne er ofte produceret uden om reglerne og dermed potentielt endnu mere sundhedsskadelige, end cigaretter i forvejen er, siger kontroldirektør i Toldstyrelsen, Michael Lund.
I 2020 registrerede Toldstyrelsen knap 700 sager på tobaksområdet, der desuden tæller ulovlig indførsel af vandpibetobak, cerutter, cigarer med mere. Hvor antallet af sager i 2020 var mindre end i 2019, hvor der var godt 1.100 sager, var antallet af tilbageholdte cigaretter tæt på tredoblet. Toldstyrelsen har blandt andet registreret sager blandt rejsende i flytrafikken samt to større sager med 1,6 millioner cigaretter skjult i kabeltromler på Aarhus Havn, og 14 millioner cigaretter i en sættevogn på Esbjerg Havn.
Den samlede mængde tilbageholdte cigaretter skønnes at svare til et unddraget beløb på knap 28 millioner kroner i told, moms og afgifter, hvis cigaretterne skulle indføres lovligt i Danmark.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Ny dieselmotor øger brændstofeffektivitet med op til fire procent
- Tre-akslet kærre er leveret med bagtip
- Netløsning kan løfte elektrificering et skridt frem
- Lastbilproducent vil investere 70 millioner euro i fransk fabrik
- Når man ikke kan køre under...
- Kronprinsen var med de sidste motorkøretøjer over den gamle bro over Storstrømmen
- Transportvirksomhed tog tre to-akslede trailere med gardiner
- Balance mellem mænd og kvinder skaber basis for et godt arbejdsklima
- Landtransport med fokus på vand har fået fire nye gardintrailere
- Speditører ser gode takter i regeringsgrundlag, men kan ikke finde transport og logistik mangler
- Speditionsvirksomhed er blandt Danmarks bedst ledede virksomheder
- Godstransporten skal højere op på den politiske dagsorden
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





