Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Djurslands største havn sætter stikket i og kører med el-kran

Fredag 7. maj 2021 kl: 09:02
Share  


Af: Redaktionen

- Timingen er helt perfekt. Sådan lyder det fra Theis Gisselbæk, der er CCO på Grenaa Havn i anledning af, at havnen har fået sin nye mobilkran - en LHM 550 Liebherr kran til 25 millioner kroner, og straks blev taget i brug - blandt andet til i forbindelse med et vindmølleprojekt. Siden kranen ankom til Grenaa Havn i slutningen af marts, har den været i drift stort set hver dag

- Timingen er helt perfekt, for vi har ekstraordinært travlt på Grenaa Havn lige nu. Kranen er taget direkte i brug på et vindmølleprojekt, hvor den supplerer de kraner, vi allerede har. Lige nu er alle kraner og alt maskinel i brug på havnen. Nu glæder vi os til at køre kranen ind på flere forskellige produkter i løbet af de næste par måneder, siger Theis Gisselbæk, der er CCO på Grenaa Havn og har som opgave at udvikle Grenaa Havns forretningsområder inden for især bulk, vind og projektlaster. 


Kranfører: En eldrevet kran giver god mening
Kranfører Kent Nielsen er godt tilfreds med den nye kran, som både er effektiv og brugervenlig. Og så giver det god mening for kranføreren, at den kører på el:
 

- Der er mange gange, hvor kranen holder samme sted hele dagen og losser et skib med måske 20.000 ton. Her giver det rigtig god mening, at den er eldrevet, for så kan den jo bare stå og være tilsluttet landstrøm imens.


Inden kranen ankom til Grenaa Havn, var den en tur forbi Rostock, hvor den som del af havnens bæredygtighedsstrategi, blev ombygget til at kunne køre på el. Ombygningen er et af de mange tiltag, der skal sikre mindre miljøbelastende energiforbrug til havnens kunder samt nedbringe havnens egen CO2-udledning. 


- At vi omstiller havnens maskiner til at køre på el, spiller sammen med vores investering i 18 MW landstrøm. Med 18 MW landstrøm har vi rigelige mængder grøn strøm tilgængeligt, både til havnens maskinel, men også til havnens kunder som for eksempel installationsfartøjer fra offshore vindindustrien, skibe og borerigge, siger Theis Gisselbæk.


Sætter strøm til fremtidens store projekter 
Grenaa Havn har ambitioner om at tage imod fremtidens store energi og offshore-projekter - blandt andet Hesselø Havvindmøllepark. Derfor er det vigtigt for havnens flk at kunne tilbyde de bedste faciliteter. Det omfatter set ud fra havnens synspunkt også en bæredygtig energiforsyning uanset, om det er i form af havnens materiel, eller muligheden for at tilkoble installationsfartøjer til landstrøm, som snart får en væsentlig opgradering, når det udrulles på store dele af havnen.


- Vi estimerer, at den nye kran vil reducere CO2-udledningen med 275 ton pr. år i forhold til Gottwald-kranen, som den erstatter. På den vis er det altid glædeligt for os at se, når vores strategi bliver omsat til praksis, og gør en helt konkret forskel for miljøet ude på kajkanten, siger Henrik Carstensen, der er administrerende direktør for Grenaa Havn.
 

Fakta om den nye elektriske kran på Grenaa Havn:
  • Løftekapacitet: 144 ton
Vægt: 467 ton
360 graders mobilitet i op til 54 meter udlæg
  • Anvendelig til forskellige skibstyper
  • Anvendelig til forskellige produkter - eksempelvis bulk, skrot, tunge emner og containere



 




Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Danske og udenlandske slæbebåde skal leve op til samme internationale regler
- Færgerederi tanker mere bæredygtigt produceret sprit
- Den største i klassen flager ind under Dannebrog
- Rederiorganisation efterlyser afklaring om CO2-transport
- Kunderne på Bornholmerfærgerne er blevet spurgt om deres tilfredshed
- Dansk-tysk færgerederi får ny direktør
- Shipping-mand bliver havnemand
- Svensk rederi får første af to forlængede ro/pax-skibe leveret
- Rederiorganisation er skuffet over resultat af klimaforhandlinger
- Transport-koncern mere end fordobler sin indtjening
- Shipping-koncern oplever stigende efterspørgsel efter luftfragt af fødevarer
- Dansk skibsfart topper hvidlister

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst