Vognmandsorganisation hilser initiativ om cabotagekørsel og kombineret transport velkomment
Tirsdag 4. maj 2021 kl: 15:39
Af: RedaktionenKombinerede transporter skal ske under cabotagereglerne. Det er udmeldingen fra transportminister Benny Engelbrecht, som vil benytte sig af en adgang i EU-vejpakken til at indføre cabotageregler, når udenlandske lastbiler vil trække gods fra havne og jernbaneknudepunkter ind i landet som såkaldte kombinerede transporter. Vognmandsorganisationen DTL er enig i transportministerens disposition
- Vi ved, at EU-Kommissionen sidder og arbejder med et helt nyt sæt spilleregler for kombitransporter, og hvordan det falder ud, er der ingen, der ved. Men vi ved også, at de eksisterende regler for kombineret transport - der blev indført af miljøhensyn - længe har været misbrugt til at anvende lavtlønschauffører på udenlandske lastbiler til i stor stil at trække gods fra danske havne og jernbaneknudepunkter på helt andre vilkår end de almindelige danske indenrigstransporter, siger DTL's administrerende direktør Erik Østergaard og fortsætter:
- Ser man bort fra miljøaspektet, som med dagens køretøjer nærmest er lig nul, så har den trafik længe haft karakter af reel cabotagekørsel. Derfor er det godt, at ministeren allerede nu tager sine forholdsregler, så de krav, der gælder for cabotagekørsel også vil gælde her.
Anvendelsen af cabotagereglerne på kombitrafikken vil samtidig betyde, at der skal ske registrering af køretøjet i et særligt erhvervsregister, og at chaufførlønningerne vil skulle følge det danske niveau.
Transportministeren har valgt at gøre brug af en særlig undtagelse i de nye vejpakkeregler, der gør, at selv om kombineret transport i princippet bør bibeholdes, er det nødvendigt at sikre, at den slags transporter ikke misbruges.
Erfaringen har ifølge EU-Kommissionen vist, at kombireglerne i visse steder af EU - herunder i Danmark - er blevet anvendt systematisk til at omgå cabotagekørslens midlertidige karakter og som grundlag for vedvarende tilstedeværelse af køretøjer i en anden medlemsstat end den, hvor virksomheden har hjemsted.
”Sådan illoyal praksis risikerer at føre til social dumping og bringe overholdelse af lovrammen vedrørende cabotagekørsel i fare, ” hedder det i vejpakken, som derfor giver medlemsstaterne mulighed for at fravige reglerne.
Interesserede kan læse mere om transportministerens beslutning her:
Vejpakken skal forebygge misbrug af regler
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Herfølge-vognmand har hentet to-akslet link-trailer i Hedensted
- Danskbaseret transportkoncern er ny olympisk logistik- og transportpartner
- Pickup'er er leveret med sneplov og saltspreder
- Fredag 7. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Lastbilanlæg i Malmö lukker efter tre år
- Britisk rederi-koncern udvider kapaciteten til og fra Tilbury øst for London
- Omsætningen steg hos dansk rederikoncern
- Ny EU-aftale om CO2-beregning er en god nyhed
- Antallet af konkurser faldt i oktober - med store forskelle mellem regioner og brancher
- Ny fabrik i Fredericia skal håndtere tre millioner dåser og flasker - dagligt
- Rederikoncern vil skære sine omkostninger ned med 300 millioner kroner
- Øresundshavn tester rengøringsrobot til containere
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





