Transportvirksomhed i Hvidovre får nyt moderselskab
Tirsdag 4. maj 2021 kl: 17:00
Af: RedaktionenNTG Nordic Transport Group, der har hovedsæde i Køge og datterselskaber i flere lande, har indgået en aftale med ejerne Neptun Transport A/S om køb af 75 procent af aktierne i Neptun Transport A/S, der blev etableret i Hvidovre i 1990. Neptun Transport har specialiseret sig inden for vejtransport mellem Skandinavien og Østeuropa, Balkanlandene, Tyrkiet og Mellemøsten. Dertil kommer en oversøisk afdeling med aktiviteter inden for sø- og lufttransport og projektlast
I regnskabsåret, der sluttede 30. april 2020, havde Neptun Transport A/S en omsætning på omkring 175 millioner kroner og et overskud på 9 millioner kroner.
- Jeg er glad for at byde en anden velkendt og velrenommeret dansk speditør velkommen til NTG. Købet af Neptun udvider vores kapaciteter i Østeuropa og Mellemøsten, og det tilføjer værdifuld ekspertise inden for transport af farmaceutiske og bioteknologiske varer. Jeg ser frem til at videreudvikle Neptun sammen med to af de stiftende og administrerende direktører, der vil forblive fuldt involveret i forretningen og den fremtidige værdiskabelse af virksomheden og resten af Neptun-teamet, siger Jesper Petersen, der er administrerende direktør for Road & Logistics division hos NTG.
Efter afslutningen af transaktionen fortsætter Neptun som et selvstændigt datterselskab af NTG i overensstemmelse med principperne i NTG's partnerskabsmodel. Peter Svendsen og Jakob Pedersen, der etablerede Neptun Transport A/S og er administrerende direktører i virksomheden, fortsætter som administrerende direktører, hver med et bevaret indirekte ejerskab på 12,5 procent.
Aftalen blev indgået 3. maj og ventes endeligt afsluttet i første halvår med forbehold af godkendelse fra de relevante konkurrencemyndigheder.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Østrigs har indføret kørselsforbud i påsken
- Vejdirektoratet undersøger jordens egenskaber under vejen til havnen
- Vestjysk fragtmand overtager kollega i Thy
- Producent afviser mangel
- Skævvridning af afgifter kan koste Danmark dyrt
- Tyve stal 1.100 liter dieselolie fra parkerede sættevogne
- Lastbilchauffør mistede livet i arbejdsulykke
- Overførslen blev gennemført med en fire-akslet forvogn
- Vi kommer til at tage kampen mod bøvl, besvær og bureaukrati
- Manglen på chauffører kræver politisk handling
- Fleksibel levering er grønnere - og bliver valgt til
- Transportvirksomhed fik pris for særligt socialt ansvar
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




