Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Ti broer og tunneler bliver renoveret i år

Onsdag 28. april 2021 kl: 12:26
Af: Redaktionen

I de kommende måneder renoverer og vedligeholder Vejdirektoratet ti af landets broer og tunneller samt en række mindre broer for at sikre, at de kan holde i mange år endnu og fortsat være med ti at binde Danmark sammen med vejforbindelser

- Vi overvåger hele tiden tilstanden på vores store broer og tunneler og anvender i den forbindelse også ny teknologi som for eksempel droner, da det er vigtige bygværker med væsentlig betydning for både den regionale og den nationale infrastruktur, siger afdelingsleder Niels Højgaard Pedersen fra Vejdirektoratet. 


- Og hvert år underkaster vi en del af bygværkerne et større vedligehold ud fra de behov, der er blevet klarlagt i vores tilstandsanalyser af dem - og naturligvis med det hovedformål, at de bestandigt fremstår i funktionsdygtig og trafiksikker stand. Når vedligeholdsopgaverne er gennemført, vil broerne og tunnellerne have fået forlænget deres levetid, hvilket er til glæde for trafikanterne og til gavn for hele statsvejnettet, siger Niels Højgaard Pedersen.


De større bro- og tunnelarbejder, som Vejdirektoratet gennemfører i år, er:
  • Sallingsundbroen. Her skal resten af bropillerne repareres og have katodisk beskyttelse af armeringen nær vandniveau i fortsættelse af opgaven sidste år. Desuden fortsætter den flerårige opgave med omisolering, ny belægning samt nye fuger og autoværn
  • Hadsundbroen. Her skal alle bærelejerne udskiftes og betonen renoveres på brodæk og bropiller
  • Langelandsbroen. Denne bro er i gang med en omfattende opstramning, der blandt andet handler om forspænding af kablerne og udskiftning af kunststofbelægning i gennemsejlingsfaget
  • Den Ny Lillebæltsbro. Broens spidsplader skal males og elevatoren udskiftes med en ny og mere moderne model. Desuden mindre opgaver vedrørende hængerkabler
  • Motorvejsbroen ved Skovdiget (Hillerødmotorvejen nordgående). Broen skal blandt andet omisoleres og have nye kantbjælker
  • Stegebroen. Her skal det hydrauliske anlæg udskiftes
  • Svingbroen i Næstved. Broen skal have nye riste på svingfag, og det tidligere brostyrehus fjernes
  • Siøsundbroen. Broen skal have ny belægning og have skiftet sine fuger
  • Svendborgsundbroen. Her skal betonen og afløbene repareres
  • Frederikssundsvejstunnelen. Her bliver belysningsanlægget udskiftet




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Bro over E45 ved Horsens skal rives ned
- Vestjysk kommune har skærpet kravene til affaldsindsamler
- Snevejret gjorde det svært for busserne
- Vognmandsvirksomhed i Herning sparer tid og reducerer arbejdsbyrden med flådestyringssystem
- Vognmandsvirksomhed i Herning sparer tid og reducerer arbejdsbyrden med flådestyringssystem
- Vognmandsvirksomhed i Herning sparer tid og reducerer arbejdsbyrden med flådestyringssystem
- Januar kom ud med 95 nye elektriske lastbiler
- Lille antal blev fordoblet plus lidt mere
- Maskintrailer skal køre for asfalt-virksomhed
- Bestanden er vokset godt 6,5 procent siden 2020
- Tysk containertransportør sætter 33 elektriske lastbiler i drift
- To tyske mærker kørte frem

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst