Verdens sjette-største krydstogtskib lagde til ved toppen af Jylland
Mandag 12. april 2021 kl: 15:23
Af: Redaktionen
Mandag anløb krydstogtskibet »Iona« fra det britisk-baserede rederi P&O Cruises Krydstogtkajen i Skagen Havn for et teknisk kald. »Iona« er bygget på det tyske Meyer Werft i Papenburg og leveret til P&O Cruises i oktober sidste år. Skibet er i dag rederiets flagskib
Med en længde på 344,5 meter og en tonnage på 184.000 BT er »Iona« ikke blot verdens sjette største krydstogtskib for øjeblikket. »Iona« er samtidig det absolut største krydstogtskib, der nogensinde har anløbet Skagen Havn. Skibet er desuden det første krydstogtskib i verden, der udelukkende sejler på LNG - Liquefied natural gas.
»Iona« havde kun besætningsmedlemmer ombord, men under normale omstændigheder har skibet kapacitet til 5.200 gæster og 1.800 besætningsmedlemmer. »Iona« er blandt andet indrettet med 17 restauranter, 12 barer, 4 swimmingpool og eget gin-destilleri.
»Iona« har siden sommeren 2020 flere gange ligget på reden ud for Skagen Havn i forbindelse med prøvesejladser med mere. Men mandag var det første gang, skibet lagde til kaj.
- Vi er meget glade for, at P&O Cruises har valgt Skagen Havn til tekniske anløb, hvilket også skyldes, at vi har kajkapacitet til at tage de helt store krydstogtskibe ind. En stor tak til SDK Shipping for at assistere hermed, siger havnedirektør Willy B. Hansen fra Skagen Havn.
P&O Cruises er et datterselskab under Carnival Corporation Plc.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Kapitalforvalter fra USA har godt fem procent af aktierne i dansk transportkoncern
- Kommunale ø-færger får støtte fra staten til at betale for dieselolie
- Sygeplejerske skiftede til søfragt - og vandt landspris på fiskemelsfabrik
- Transport- og logistik-mand skifter Esbjerg-virksomhed ud med en i Greve
- Svensk færgerederi køber op i Norge
- Tættere samarbejde med USA er vigtigt for dansk skibsfart
- Limfjordshavn skal for ottende gang være vært for høje skibe
- Svensk myndighed vil gøre det enklere at vælge søtransport
- Nye regler skal øge sikkerheden for dyr, mandskab og miljø
- København er endnu en gang kåret som Europas førende krydstogthavn
- Fond giver millioner til forskning på tværs af faggrænser
- Gule sedler har hjulpet
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




