Lastbiltrafikken over Storebæltsbroen satte rekord i marts
Onsdag 7. april 2021 kl: 12:44
Af: Jesper Christensen
Trafikudvikling 2019 - 2021. (Tabel og grafik: Sund & Bælt)
I marts kørte 149.712 lastbiler over Storebæltsbroen. Tallene dækker over 11.859 små lastbiler, 126.970 store lastbiler og 10.883 lastbiler over 20 meter. Det er ny rekord for én måned. Den tidligere rekord blev sat i oktober 2019, hvor i alt 136.134 lastbiler fordelt på 11.567 små lastbiler, 115.936 store lastbiler og 8.631 lastbiler over 20 meter kørte over broen
- Lastbiltrafikken har under hele covid-19 pandemien været langt mindre påvirket end personbiltrafikken. Siden starten af september 2020 har vi generelt set vækst i antallet af lastbiler på Storebælt, og fra starten af februar 2021 har trafikken udviklet sig særligt positivt, siger Mikkel Hemmingsen, der er administrende direktør i Sund & Bælt A/S.
Rekorden i marts er hjulpet på vej af to hverdage mere i marts i år sammenlignet med 2019, ligesom lastbiltrafikken lå højt i hverdagene lige inden påsken.
- Fra marts 2019 til marts i år har vi set en vækst på godt 10 procent i lastbiltrafikken. Dermed understreger trafiktallene den forskydning i forbruget, der er set i Danmark under pandemien. Et forbrug der er muliggjort af en bred indsats for at holde erhvervslivet i gang og sikre forsyningerne, siger Mikkel Hemmingsen.
I marts sidste år lå lastbiltrafikken over broen på 133.867 køretøjer fordelt på 9.649 små lastbiler, 115.695 store lastbiler og 8.523 lastbiler over 20 meter.
Samlet lå trafikken i marts knap 20 procent under 2019 med en gennemsnitlig døgntrafik på 26.862 køretøjer. Personbiltrafikken lå ca. 25 procent lavere end 2019, mens bustrafikken lå knap 86 procent under marts 2019.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Ung transportkoncern skifter ud i toppen
- Lette lastbiler er blevet mere elektriske
- Produkthandel har overført en ny anhænger til Silkeborg
- Kran- og maskintransportvirksomhed har fået en fem-akslet med kran
- Vejgodstransporten holder godt fast i de unge
- Vognmand med speciale i specialtransport har fået en speciel lastbil
- Vognmand fra Vildbjerg har fået seks stjerner
- Lastbilimportør i Norge får sin nye direktør i Danmark
- To elektriske søstre sejler mellem øer
- - Når det gælder sikkerhed, vil vi fortsætte med at udvikle og forbedre vores lastbiler
- Vognmandsorganisation har tre krav
- Europæisk organisation give fem stjerner til to lastbilproducenter
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




