Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Dansk rederi-koncern åbner ny forbindelse over Den Engelske Kanal

Onsdag 7. april 2021 kl: 12:10
Af: Redaktionen

Rederi-koncernen DFDS, der blandt andet forbinder Storbritannien og Frankrig med ruter mellem Dover og Calais samt Dover og Dunkirk, åbner en ny rute mellem Calais og Sheerness, der ligger ved Themsens munding

Åbning sker som følge af stigende efterspørgsel efter yderligere færgekapacitet til uledsagede fragtenheder som eksempelvis lastbiltrailere mellem Frankrig og Storbritannien. Den nye rute, der vil have én daglig rundtur syv dage om ugen, vil blive besejlet af én ro/ro-færge. Den første afgang er planlagt til 1. juni 2021.


Hovedparten af de uledsagede trailere, DFDS i dag transporterer på de to ruter tl og fra Dover (Dover-Calais og Dover-Dunkirk), forventes overført til den nye rute.


Havnen i Sheerness ligger omkring 70 km nord for Dover og dermed tættere på London-området og midten af England. DFDS fremhæver, at havnen i Sheerness har kapacitet til at understøtte yderligere vækst i uledsaget fragt. Dertil kommer, at DFDS forventer, at kombinationen af en rute for uledsaget fragt og jernbaneinfrastrukturen i havnen i Calais vil øge markedet for jernbaneløsninger for fragt fra Italien, Spanien og det sydlige Frankrig til Storbritannien.


Derudover giver den nye rute DFDS mulighed for at tilbyde en intermodal transportløsning mellem Tyrkiet og Storbritannien ved at kombinere fragtruten til Sète (i det sydlige Frankrig) med jernbanetransport til Calais.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sand og grus bliver en flaskehals for byggeri og anlæg
- Grisetransport brød i brand og spærrede motorvej i Sønderjylland
- Kapitalforvalter fra USA har godt fem procent af aktierne i dansk transportkoncern
- Lastbil kørte med skader på fordæk
- Ældre kvinde blev påkørt af en lastbil på P-plads
- Første uge i november byder på trafikale gener på vej til havnen i Aarhus
- Letvægtstrailer har tipkasse i Hardox-stål
- Post-koncern kan mærke manglende brevpost
- Politiet kan tjekke pauser
- Norsk minister var med til at indvie ladeanlæg hos norsk mejeriselskab
- Politiet pågreb et par palletyve
- Politi og toldere fandt 5.600 ulovlige puff-bars i varebil

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst