Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
DEBAT:

Transportorganisation kalder CO2-afgift uden støtte for en ekstraskat på transport

Tirsdag 9. marts 2021 kl: 20:56
Af: Redaktionen

Torsdag fremlagde De Økonomiske Råd's vismænd deres miljøøkonomiske rapport for 2020. Vismandsrapporten foreslår en ensartet CO2-afgift, som den mest effektive måde til at skubbe udvikligen i den rigtige retning, så det politisk vedtagne mål om en CO2-reduktion på 70 procent i forhold til 1990 kan nås senest i 2030. Rapporten udløste umiddelbart tirsdag eftermiddag en kommentar fra transportorganisationen ITD, som mener, at en ensartet CO2-afgift følges op af støtteordninger til den tunge transport. Vismandsrapporten har et afsnit, der ser på de økonomsike konsekvenser af støtteordninger

ITD argumenterer for sit synspunkt med at pege på, at der i dag ikke er et reelt alternativ til de fossile brændstoffer. Så uden støtteordning er der efter ITD's opfattelse blot tale om en ekstra strafskat på et i forvejen udsat erhverv.


ITD skriver:
 
I en ny rapport foreslår de miljøøkonomiske vismænd fra Det Miljøøkonomiske Råd en afgift på 1.200 kroner pr. ton udledt klimagas som den billigste vej til at nå målet om Danmarks mål om 70 procent færre klimagasser i 2030.
 
ITD bakker op om målet, men advarer samtidig om at indføre afgifter på erhverv, der ikke står med reelle alternativer til fossile brændstoffer.
 
- Den tunge transport arbejder hver dag på at levere den mest effektive og klimavenlige transport for at holde samfundet i gang. Situationen er bare den, at der i dag ikke eksisterer nogen reelle alternativer til de fossile brændstoffer, og branchen har derfor behov for hjælp til den grønne omstilling frem for ekstra afgifter. Derfor bør man snarest få indført ordninger, der kan understøtte udviklingen, så de alternative teknologier kan blive fremmet og konkurrencedygtige med de konventionelle, siger Henriette Kjær, der er politisk chef i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.
 
Rapporten fra de Miljøøkonomiske vismænd viser, at hvis der indføres en afgift på 1.200 kroner per ton CO2, vil det betyde, at prisen på diesel og benzin vil være steget med 20 procent i 2030. Den fordyrelse kommer til at gå ud over branchen og i sidste ende forbrugerne.
 
- Vi vil meget gerne omstille vores køretøjer, så de kan køre på mere klimavenlige drivmidler. Og vi har fra ITD’s side både udarbejdet egen klimaplan med en lang række initiativer og anvist helt konkrete forslag, der her og nu kan nedbringe CO2-udledningen fra den tunge transport. Men i modsætning til for eksempel privatbilister, der er så heldige at have reelle alternativer til fossildrevne biler, så findes der ikke i dag en teknologi, der kan erstatte de fossile brændstoffer i vores branche. Derfor er vores situation alt andet lige noget mere udfordrende end mange andres, og derfor bør politikerne også række en hjælpende hånd frem i stedet for endnu en gang at svinge pisken over branchen, siger Henriette Kjær.
 
Konkret foreslår ITD derfor, at de afgifter, der kommer ind fra den tunge vejtransport, bliver i sektoren og støtter omstillingen til mere klimavenlig transport.
 
- Regeringen har allerede bebudet kørselsafgifter for den tunge transport fra 2025, men heller ikke de afgifter er øremærket til yderligere grøn omstilling i branchen. Så opfordringen må være klar: Lad afgifter blive i sektoren og støt den omstilling, vi alle efterstræber, siger Henriette Kjær.



Interesserede kan læse mere om vismandsrapporten her:

Reduktionsmål i 2030 kan nås med en ensartet afgift på alle drivhusgasser


Interesserede kan hente rapportens ene og eneste kapitel her:



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed i Roskilde er endt i skifteretten
- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst