Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Havnebestyrelse har opsagt havnedirektør og vicedirektør

Tirsdag 9. marts 2021 kl: 10:33
Af: Redaktionen

I slutningen af sidste år satte bestyrelsen for Hirtshals Havn en ekstern konsulentundersøgelse i gang for at få en vurdering af, om havnen i sin nuværende form er rustet til de udfordringer og udviklingsmuligheder, som havnen står overfor i de kommende år. På baggrund af undersøgelsen har havnens bestyrelse konkluderet, at der i organisationen er behov for nye ledelsesmæssige kompetencer samtidig med, at den skal styrkes rent udviklingsmæssigt

Det har ført til, at bestyrelsen for Hirtshals Havn har opsagt havnens administrerende direktør Jens Kirketerp Jensen og vicedirektør Karin Eilers - begge med deres respektive varsler. For Jens Kirketerp Jensen vedkommende gælder afskedigelsen pr. 31. december 2021. Processen omkring ansættelsen af en ny havnedirektør er sat i gang.


Bestyrelsen ønsker, at Hirtshals Havn fortsat er en stærk spiller, hvilket var baggrunden for at gennemføre den eksterne undersøgelse af organisationen. Undersøgelsen skal også hjælpe havnen med at realisere dens fremtidige udviklingsplaner.


Fremtidige ændringer
I første omgang er organisationen styrket på det udviklingsmæssige område med ansættelsen af en udviklingschef, der som første opgave skal vurdere, om havnen skal etablere et selvstændigt udviklingsselskab. Det skal sikre det bedst mulige grundlag for at havnen kan udnytte de potentialer, som udviklingen på energiområdet i Danmark giver.


- Det er vigtigt at understrege, at ændringerne ikke er et udtryk for utilfredshed med den hidtidige opgavevaretagelse, men alene bunder i en vurdering af, at nye kompetencer er påkrævet, hvis Hirtshals Havns udviklingspotentiale skal udnyttes fuldt ud i fremtiden, siger bestyrelsesformand i Hirtshals Havn Anker Laden-Andersen.


Der er lavet en aftale med administrerende direktør Jens Kirketerp Jensen om, at han varetager sine opgaver uændret, indtil en ny direktør er ansat. Sideløbende drøftes mulighederne for en fortsat tilknytning af den administrerende direktør - dog i en anden funktion - da det er bestyrelsens vurdering, at Jens Kirketerp Jensens kompetencer og erfaring fortsat er relevante for havnen og dens fremtid.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst