Restriktioner i kollektiv transport og fly forlænges
Torsdag 25. februar 2021 kl: 17:19
Af: RedaktionenMed onsdagens aftale mellem S-Regeringen, Enhedsisten, Radikale og SF om en gradvise genåbning af samfundets neddroslede aktiviteter, er det samtidig aftalt at de restriktioner, krav og anbefalinger, der er eksempelvis er gældende for passagerer i den kollektive transport bliver forlænget. Dermed vil der fortsat være krav om brug af mundbind i kollektiv transport og i forbindelse med køreprøver. Derudover vil busser, tog og metro fortsat være maksimalt halvt fyldte
- Regeringen vil gerne åbne så meget som muligt, og vi går så langt vi kan i forhold til sundhedsmyndigheders anbefalinger. Derfor er det også vigtigt, at vi holder fast i alle de gode tiltag med mundbind og hygiejne, som vi har været vant til. Derudover vil jeg også fortsat opfordre til, at man tager cyklen på de korte ture og prøver at rejse uden for de normale myldretider, hvor der er færrest passagerer, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).
Kravet om test af passagerer på fly bliver også forlænget, så der vil også efter 1. marts være forbud mod at flyve til Danmark uden en frisk test.
Følgende krav og restriktioner, som vedrører Transportministeriets område forlænges som udgangspunkt til 5. april:
Kollektiv transport med bus og tog:
- Begrænsning for belægningen i kollektiv transport forlænges, herunder krav om, at der i fjernbusser på intet tids-punkt må medtages mere end halvt så mange passagerer, som bussen har siddepladser til
- Krav om brug af mundbind eller visir i kollektiv transport mv. samt til køreprøver
Delvist flyveforbud:
- Flyveforbud mod transport af passagerer, herunder danske statsborgere, der ikke kan fremvise en negativ COVID-19-test taget inden for 24 timer før afgang. Forbuddet omfatter flyvninger til Danmark fra hele verden, bortset fra indenrigsflyvninger og flyvninger fra Grønland og Færøerne.
Forbud mod landgang for krydstogtskibe:
- Passagerer og besætningsmedlemmer om bord på krydstogtskibe og andre passagerskibe, der er indrettet til mere end 100 passagerer, må ikke få adgang til land i Danmark, medmindre Epidemikommissionen eller den, kommissionen har bemyndiget hertil, har givet tilladelse hertil
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Egyptisk flyselskab åbner direkte rute fra Aalborg
- Aarhus Havn inviterer på rundtur via nettet
- Norsk færgerederi med forbindelse til Danmark får ny ejerstruktur
- 19-årig mand blev skubbet ud foran et tog - intensiv efterforskning er i gang
- Danmarks første indenrigsrute med 40 procent bæredygtigt flybrændstof er lettet
- Bybuskørsel i Odense Kommune er sendt i udbud
- Til sommer får natbusser flere afgange
- Knap 19 millioner rejste med fly fra en dansk lufthavn
- Færge- og fiskerihavn i Vendsyssel holder med positiv vækst fast i kursen
- Entreprenør afprøver specialfartøj inden tunnelbyggeri
- Solen hjælper biler - mod flade batterier
- Hurtigfærge er sendt på værft i Frederikshavn
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





