Toldere fandt 23,2 ton kokain
Onsdag 24. februar 2021 kl: 18:42
Af: Jesper ChristensenFredag 12 februar gennemgik tyske toldere fem skibscontainere, der var ankommet fra Paraguay til havnen i Hamburg. De tyske toldere var blevet informeret af told-kolleger i andre europæiske lande om, at der kunne være gemt narkotika i containerne
I tre af de fem containere, der blev kontrolleret hos tolden i Hamburg Hafen, fandt tolderne i alt 1.700 metaldåser hver med otte pakker kokain. Metaldåserne skulle angiveligt have indeholdt 20 kg spartelmasse, men en del af spartelmassen var blevet erstattet med pakker med kokain - otte pakker med i alt 9 kg i hver metaldåse.
Tolderne fandt de mange dåser med kokain bag et lag ægte varer, som var placeret i bagenden lige inden for bagdørene.
Det tyske toldvæsen oplyser, at de 16 ton kokain er den største mængde, der hidtil er blevet beslaglagt på én gang i Europa - og også et af de største på verdensplan.
I dagene efter blev der i samarbejde med toldmyndigheder i Holland gennemført en række kontroller.
Det førte til, at toldere i Antwerpen i Belgien lørdag 21. februar kunne beslaglægge yderligere 7,2 ton kokain.
Onsdag blev en 28-rig mand fra Vlaardingen arresteret af hollandsk politi mistænkt for at stå for importen af de godt 23 ton kokain.
Ifølge det tyske toldvæsen ville de godt 23 ton have kunnet indbringe flere milliarder euro, hvis de var blevet solgt på gaden.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Udspil skal styrke beskyttelsen af kritisk infrastruktur
- To store batterimoduler kan lagre energi til tre-fire færgeture
- 17 millioner pakker er sendt til Danmark fra webshop'er uden for EU
- Vejspærring i Aarhus skabte lange køer
- Færgerederi har taget urimeligt høje priser på overfart mellem Rødby og Puttgarden
- Tre transportministre besøgte Femern Bælt-tunnelens byggepladser
- Færger med el-motorer vil sejle over halvdelen af afgangene
- Svensk øresundshavn håndterede et stigende antal containere
- Olie udgør over halvdelen af energiforbruget i 17 brancher
- Færgerederi vil behandle egne og andre speditørers kunder ens
- Konklusioner om EU's strategi for den maritime industri er blevet godkendt
- Rederiorganisation hilser konklusioner fra EU-ministre velkomne
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





