Færdselsstyrelsen skal bruge 50-70 nye medarbejdere i Ribe
Tirsdag 23. februar 2021 kl: 08:58
Af: RedaktionenFærdselsstyrelsen overtager som følge af det seneste politi-forlig hele kørekortområdet fredag 1. oktober og bliver dermed tre gange så stor. På hovedkontoret, der ligger i den tidligere amtsgård i Ribe, skal der ansættes en række nye medarbejdere
Overtagelsen af ansvaret for kørekortområdet betyder, at der kommer omkring 300 årsværk ekstra til Færdselsstyrelsen. De fleste er spredt rundt i landet, hvor de også i fremtiden skal afvikle teoretiske og praktiske køreprøver.
Den store opgave betyder dog også, at landskontoret i Ribe trækker en række stabsfunktioner fra København til Ribe, hvor der skal bruges 50-70 ekstra årsværk til blandt andet en it- og en hr-afdeling.
- Det er en stor opgave, som Færdselsstyrelsen nu skal løse de kommende år i forhold til at rette op på ventetider på kørekort. Siden 2016 har styrelsens 160 mand haft til huse i Ribe, og jeg er som minister rigtig glad for, at de nu gør klar til at tage endnu flere opgaver. Regeringen har en klar ambition om, at der skal være balance i hele landet, og her er tale om gode statslige arbejdspladser, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).
Færdselsstyrelsen forventer at øge medarbejderstyrken i Ribe med 50-70 årsværk frem mod overtagelsen af driften af de nye ressortområder fredag 1. oktober. Med de nye ressortområder forventer styrelsen, at skulle finde supplerende kontorfaciliteter i Ribe.
- Det bliver en stor opgave at få så mange medarbejdere ind på så kort tid. Jeg håber, at der er nogle, der vil flytte med opgaven og benytte muligheden for at skifte storbyen ud med Ribe. Jeg kan sige, at jeg aldrig selv har fortrudt, at jeg tog fra København til Sønderjylland for snart 30 år siden, siger Benny Engelbrecht.
Ud over styrelsens landskontor i Ribe kommer Færdselsstyrelsen til at bestå af en række køreprøvecentre fordelt over hele landet, så mulighederne for at gå til køreprøve lokalt bliver fastholdt. Kørekortadministrationen har hidtil haft til huse i Politiets Administrative Center (PAC) i Holstebro. Som en del af Færdselsstyrelsen vil Kørekortadministrationen forblive i Holstebroområdet.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Transportfond åbner ny uddelingsrunde for projekter i transportbranchen
- Lastbil kilede sig fast under jernbanebro
- Transportorganisation venter på svar i 5.000 indsigelsessager
- Fem eleltriske og en diesel er på de franske program i Hannover
- Fagforbund er tilfreds med ny ordning om udenlandsk arbejdskraft
- Entreprenør i Gundsø har hentet en ny city asfalt tiptrailer i Hedensted
- Industri-koncerner går sammen om at opskalere brint til vejtransport
- Rejserne over Øresund fortsatte med at stige
- Hollandsk lastbilproducent og svensk teknologi-virksomhed vil sammen sætte fart på selvkørende godstransport
- Vognmandsorganisation forventer en afgørelse i løbet af september
- Kommuner skal gøre det lettere at komme på arbejde
- Årets transportlærling hedder Mathilde til fornavn og er chauffør i Struer
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




