Havarikommission advarer mod lås på lommevogne
Fredag 22. januar 2021 kl: 20:58
Af: RedaktionenHavarikommissionen sendte fredag en advarsel til sine europæiske samarbejdspartnere om, at låse, der skal sikre løstrailere mod at falde af godsvogne - lommevogne - kan udløses selvom de ikke er defekte. Stadig forbud mod lastbiltrailere over Storebælt
Efter hændelsen på Storbælt sidste onsdag, hvor en lastbiltrailer ikke sad rigtigt fast på en godsvogn, har Havarikommission arbejdet med at klarlægge årsagen. Arbejdet fortsætter, men Havarikommissionen har efter en test af den brugte låsetype valgt at udsende en såkaldt safety alert til de øvrige europæiske sikkerhedsorganisationer.
Havarikommissionen har konstateret, at låsen på lommevognens skammel i enkelte af de gennemførte test ikke havde nogen eller kun en begrænset låseeffekt ved træk i lodret retning, selv om låsen var i korrekt låsestilling og skamlens lås var velfungerende, vedligeholdt og smurt som foreskrevet. Låsen er ikke den samme type, som ved den store ulykke i 2019
- Havarikommissionens opgave er at undersøge hændelsen grundigt, så vi kan få helt klarhed over, hvad der er årsagen. Når de som her opdager en mulig fare, skal de selvfølgelige hurtigst muligt dele den viden. Der er stadig rigtig mange spørgsmål, der skal besvares, men det står helt fast, at den her type vogn ikke skal ud på Storebælt igen uden, at der er helt styr på sikkerheden, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).
Siden hændelsen sidste onsdag har der været forbud mod at køre lastbiltrailere over Storebælt på lommevogne. Forbuddet bliver nu udvidet til resten af Danmark.
- Det er altid virksomhedernes ansvar, at sikkerheden er i orden, og myndighedernes ansvar at følge op. Derfor synes jeg også, det er fornuftigt, at Trafikstyrelsen tager det her ekstra skridt. Samtidig vil jeg også sige, at der er rigtig meget, som vi fortsat skal have undersøgt. Det er jeg meget optaget af bliver gjort grundigt og rigtigt med inddragelse af alle relevante input - og med løbende orientering af transportordførerne og offentligheden, siger Benny Engelbrecht.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Mindre elektrisk varebil har fået større batteri-kapacitet
- Overenskomster kan findes hos vognmandsorganisation
- Vejle-virksomhed har fået ny direktør
- 15 meter lang trailer kan rumme godt 100 kubikmeter
- Ny viden kan bidrage til bedre dyrevelfærd
- To lastbilchauffører var påvirkede af narko
- Varebiler bliver stjålet 10 gange oftere end personbiler
- Politiet i Rostock efterlyser sættevogn med slik for 1.868.132 kroner
- Antallet af nyregistrerede el-lastbiler er fordoblet
- Transportminister Thomas Danielsen sminkede vejafgift med forkerte oplysninger
- To trækkere er opbygget til forskellige opgaver - og leveret til den samme
- Den svenske regering åbner for udenlandske transportører
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




