Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
RIGSREVISIONEN:

Transport- og Boligministeriets tilsyn med Post Danmarks regnskabspraksis i perioden 2011-2019 ikke har været helt tilfredsstillende

Fredag 15. januar 2021 kl: 15:10
Af: Jesper Christensen

Rigsrevisionen satte i marts sidste år gang i en undersøgelse af Post Danmarks regnskabspraksis i perioden fra 2011 til 2019. I de første fire år var det en socialdemokratisk ledet regering, der havde ansvaret, mens det i de efterfølgende fire år var en Venstre-ledet regering, der havde ansvaret. Undersøgelsen blev sat i gang på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne

Formålet med undersøgelsen har været at vurdere, om Transport- og Boligministeriet har ført et tilfredsstillende tilsyn med Post Danmarks regnskabspraksis i perioden 2011-2019. 


Med tilfredsstillende tilsyn forstår Rigsrevisionen, at ministeriet har ført et tilsyn, der har betrygget ministeriet i, at Post Danmarks regnskabspraksis er i overensstemmelse med gældende regler. For at besvare undersøgelsens formål har Rigsrevisionen undersøgt: 
  • om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udført sit tilsyn i overensstemmelse med lovgivningen
  • om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen gennem sit tilsyn har sikret sig yderligere viden, når styrelsen har fået kendskab til risici for, at Post Danmark ikke efterlever regnskabsreglerne

Rigsrevisionen vurderer, at Transport- og Boligministeriets tilsyn med Post Danmarks regnskabspraksis i perioden 2011-2019 ikke har været helt tilfredsstillende. Konsekvensen har været, at ministeriet ikke på alle områder har haft en indsigt, der kan betrygge ministeriet i, at Post Danmarks regnskabspraksis er korrekt.


I forbindelse med Rigsrevisionens beretning noterer Statsrevisorerne sig følgende:
  • At Trafikstyrelsen baserer dele af tilsynet med Post Danmarks regn­skabspraksis på en erklæring fra Post Danmarks eksterne revisor, men at Trafikstyrelsen ikke har stillet krav om graden af sikkerhed i revisorerklæringen
  • At Trafikstyrelsen ikke har haft et tilstrækkeligt grundlag for at vur­de­re, om Post Danmarks avancer på frimærkefrankerede breve var rimelige. Trafikstyrelsen har ikke haft nedskrevne procedurer for godkendelse af Post Danmarks priser på frimærkefrankerede breve og har heller ikke fastsat objektive kriterier for, hvad styrelsen vur­de­rer som en rimelig avance
  • At Transportministeriet og Trafikstyrelsen flere gange som led i ejerskabet af og tilsynet med Post Danmark har iværksat ekster­ne undersøgelser af, om Post Danmark har efterlevet regnskabs­reg­ler­ne, herunder regler for fordeling af fællesomkostninger og spørgs­mål om krydssubsidiering. Undersøgelsen fra 2014 viste så­le­des, at størstedelen af omkostningerne – i overensstemmelse med regnskabsreglemen­­tet - blev pålagt de befordringspligtige pro­duk­ter, selv om disse udgjor­de under halvdelen af produkterne. I en anden undersøgelse fra 2020 blev påstande om krydssubsidiering afvist, men blev afrapporteret uden analyser og baggrund for konklusionerne. Transportministeriet og Trafikstyrelsen kunne således have efterspurgt mere viden og opnået større sikkerhed for, at Post Danmark efterlever regnskabsreglerne

Følgende politikere har været transportministre i den undersøgte periode:

Venstre-ledet regering:
  • Hans Christian Schmidt (V): februar 2010 - oktober 2011 

Socialdemokratisk ledet regering:
  • Henrik Dam Kristensen (S): oktober 2011 - august 2013 
  • Pia Olsen Dyhr (SF): august 2013 - februar 2014
  • Magnus Heunicke (S): februar 2014 - juni 2015

Venstre-ledet regering:
  • Hans Christian Schmidt (V): juni 2015 - november 2016 
  • Ole Birk Olesen (LA): november 2016 - juni 2019

Socialdemokratisk ledet regering:
Benny Engelbrecht (S): juni 2019 -
 

Hele beretningen kan hentes her:













Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Maskintrailer med fire aksler har godt fire meter lange dobbelte ramper
- Styrket beredskab skal gøre transportsektoren mere robust
- Flere virksomheder i Danmark sender breve fra udlandet
- Danmarks første asfaltstrækning med netto nul CO2 bliver lagt ud ved Herning
- Tysk transportfirma bestiller 500 lastbiler med gasmotorer
- Fremtidens selvkørende transport tilhører dem, der sætter den på vejene
- Lastbilchauffør har fået 20 dagbøder
- Leverandør af elektiske varebiler tager sin nye varebil med på el-bilmesse
- Tysk transportkoncern køber op i Skotland
- Vognmandsfirma i Helsinge er endt i Skifteretten
- Vognmandsfirma i Horsens tog to med fire asker og tip med fra Hedensted
- Vinduesproducent åbner yderligere for elektriske transport med lastbiler

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst