Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

12 ruter på Sjælland får 26 nye el-busser

Torsdag 14. januar 2021 kl: 20:52
Share  


Af: Redaktionen

Fra 11. december 2022 kører 26 nye el-busser ud på ruter uden for Hovedstadsområdet. El-busserne sættes ind på 12 forskellige busruter, hvor de erstatter dieseldrevne busser, hvilket vil skære ned på CO2-udledningen, støjen og udslippet af NOx'er og partikler


De 26 nye el-busser på 12 forskellige linser er resultatet af et udbud, som trafikselskabet Movia har afgjort. Med udbuddet, der blev sendt ud i samarbejde med Region Hovedstaden, Region Sjælland, Frederikssund, Lejre og Roskilde Kommuner, får linierne 98N, 207, 221, 226, 227, 230R, 231, 315, 316, 317, 318, og 380R, der i normale tider transporterer omkring to millioner passagerer årligt, nye elektriske busser.


Med den regionale og kommunale beslutning om at skifte fra diesel til el på de 12i, tager de to regioner, tre kommuner og Movia endnu et skridt mod målet om, at alle busser på Sjælland skal køre fossilfrit i 2030 - heraf mindst halvdelen på el. 


Når de 26 nye elbusser sættes i drift i 2022 vil i alt 284 busser køre på el på Sjælland. Det svarer til 20 procent af Movia's samlede antal busser. Hertil kommer syv el-havnebusser i Københavns Havn. De 26 nye el-busser støjer mindre, end tilsvarende dieselbusser og giver en årlig reduktion på 1.900 ton CO2, 7,6 ton NOx og 35 kg partikler.


Fakta om elbusser på linie 380R:
  • Linien kører i Gribskov og Hillerød Kommuner og finansieres hovedsageligt af Region Hovedstaden
  • Linien er udbudt med i alt 12.261 køreplantimer pr. år og har i alt tre elbusser fra 11. december 2022
  • Med elbusdrift på linien sparer regionen 260 tons CO2 om året

Fakta om elbusser på linie 230R og 98N:
  • Linierne kører i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommuner og finansieres af Region Hovedstaden og Region Sjælland
  • Linierne er udbudt med i alt 26.122 køreplantimer pr. år og har i alt otte elbusser fra 11. december 2022
  • Med elbusdrift på linierne sparer regionerne 830 tons CO2 om året

Fakta om elbusser på linie 315, 316, 317, 318:
  • Linierne kører i Frederikssund Kommune
  • Linierne er udbudt med i alt 19.963 køreplantimer pr. år og har i alt syv elbusser fra 11. december 2022
  • Med elbusdrift på linierne sparer kommunen 470 tons CO2 om året

Fakta om elbusser på linie 207, 221, 226, 227, 231:
  • Linierne kører i Frederikssund, Lejre og Roskilde Kommuner
  • Linierne er udbudt med i alt 17.307 køreplantimer pr. år og har i alt otte fra 11. december 2022
  • Med elbusdrift på linierne sparer kommunerne 330 tons CO2 om året

Movia modtager støtte fra EU's ELENA facilitet (under Horizon 2020 programmet) til at forberede omstilling af busser og havnebusser til el drift.






Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Jysk lufthavn får forbindelse med lufthavn i Schweiz
- Fredag 26. februar 2021 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Byggeriet af dansk færge i Asien kan følges over hele verden
- Elektriske flextrafik-biler biler skal danne grundlag for udbud i 2023
- Flextrafikken kommer i stødet
- Busmarkedets tunge segment svandt ind med 45 procent
- Bustrafikken mellem øst- og vest lå på laveste niveau siden 1998
- VVM-undersøgelsen af fjordsforbindelse er opdateret
- 14 år gammel station bliver knudepunkt i Hovedstadsområdet
- Restriktioner i kollektiv transport og fly forlænges
- Passagerer til og fra Bornholm skal vise negativ coronatest
- Hvordan får vi gang i dansk økonomi efter pandemien?

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst