Transport af lastbiltrailere på godstog over Storebælt er indstillet
Torsdag 14. januar 2021 kl: 15:06
Af: Jesper ChristensenHavarikommission er i gang med at undersøge en hændelse, hvor det blev konstateret, at en lastbiltrailer på et jernbanevogn havde forskubbet sig. På grund af hændelsen er al transport med trailere på lommevogne over Storebælt indtil videre indstillet
Onsdag eftermiddag gjorde en borger politiet opmærksom på, at en vogn på et godstog vippede på vej over lavbroen i retningen mod Fyn. Toget blev stoppet i Nyborg, hvor det blev konstateret, at en lastbiltrailer fra Carlsberg på en lommevogn ikke stod i låseskamlen. Alle lignende transporter fra Carlsberg over Storebælt blev straks standset, og havarikommissionen undersøger nu sagen.
- For to år siden udløste en løs lastbiltrailer på en godsvogn en tragedie på Storebæltsbroen. Derfor er det også klart, at det løber mig koldt ned ad ryggen, når der kommer en ny hændelse, der vækker minder om det, siger transportminister Benny Engelbrecht (S), der peger på, at det er alt for tidligt at sige noget om årsagen eller gisne om, hvad der kunne være sket, hvis uheldet havde været ude.
- Samtidig ligger det helt klart, at godstrafikken ikke kan fortsætte som normalt, før der er mere viden om hændelsen. Derfor bliver al transport med trailere på lommevogne over Storebælt stoppet, og jeg har bedt om, at der inden for få dage ligger en plan for, hvad de næste skridt skal være i forhold til at få en grundig gennemgang af sikkerheden,
Hændelsen skete på en vogn fra DB Cargo på vej fra Høje Taastrup til Carlsbergs bryggeri i Fredericia. Alle godstog kørte på tidspunktet for hændelsen med nedsat hastighed på 80 km/t på grund af vind. Havarikommissionen er gået i gang med at undersøge sagen.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Den ene ud af tre onboard-enheder udløser tre gange så mange bøder
- Palletyve i polsk varebil var rumænske
- Flytteforretning bliver en del af større transportkoncern
- Vi sorterer bedre, men affaldsbjerget vokser
- Fynsk vognmand hejser lad på ny kærre
- Pakkebudet var en politimand med politiskilt
- Snebroer på motorvejsrastepladsen vil koste fem-seks millioner pr styk
- Havnearbejdere i København har nedlagt arbejdet
- Redningskøretøjer kan fritages for vejafgift
- Nordsvensk transportvirksomhed er blevet en del af ung dansk koncern
- Tankvogn til gylle bygger på et nyt koncept
- Ung transportkoncern skifter ud i toppen
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




