Danmarks nummer tre kommenterer sine resultater
Mandag 11. januar 2021 kl: 11:16
Af: Redaktionen
På trods af et 2020, som bød på et fald i det samlede antal nye lastbiler på de danske veje, oplevede Mercedes-Benz Trucks, som vi tidligere har fortalt her på transportnyhederne.dk, da vi gjorde 2020-markedet op, fremgang i markedsandele. Mercedes-Benz Danmark peger i den forbindelse på, at der også var fremgang i omsætningen på værkstederne - og på, at der er nye og mere bæredygtige køretøjer på vej de kommende år
![]() |
- Vi har en række stærke produkter og services på hylderne, som vi har oplevet stor interesse for, men det forgangne år har også budt på mange bekymringer og søvnløse nætter - ikke mindst for vores kunder, som har kigget ind i en usikker fremtid. Derfor skylder vi særligt vores dedikerede netværk af værksteder og forhandlere en stor tak for den kraftpræstation, de har leveret, siger Mick Steenbøl.
Han peger på, at kunderne tog godt imod den nye Actros, som vandt titlen som ‘Truck of the Year 2020’ med revolutionerende udstyr som MirrorCam, Active Brake Assist og Højresvingsassistent, mens renovationsmodellen Econic oplevede en markant fremgang og understregede sin position som branchens foretrukne køretøj. Samtidig kunne de autoriserede Mercedes-Benz-værksteder konstatere øget travlhed og noterede en vækst i det samlede salg af reservedele på 5 procent. For servicemarkedschef hos Mercedes-Benz Trucks i Danmark, Tina Skousgaard, er det et udtryk for, hvad hun kalder for "ualmindeligt godt arbejde på værkstederne".
Også flådestyringssystemet Fleetboard, som blandt andet gør det muligt at følge lastbilens nøjagtige position, downloade fartskriverdata og hente kørestils-rapporter, samt Mercedes-Benz Uptime, som blandt andet gør det muligt at forudse og forhindre mekaniske nedbrud, gjorde hverdagen lettere for endnu flere chauffører og vognmænd i 2020.
I slutningen af 2020 modtog den fuldelektriske distributionslastbil eActros og den brintelektriske trækker GenH2 prisen '2021 Truck Innovation Award', og allerede i efteråret begynder produktionen af eActros, som desuden lanceres som batterielektrisk trækker i løbet af 2024, mens GenH2 ruller ud på de europæiske veje i anden halvdel af dette årti. Derudover lanceres den fuldelektriske eEconic i løbet af 2022.
For at sætte ekstra fart på den miljøvenlige omstilling tilbyder Mercedes-Benz Trucks sine kunder konceptet eConsulting, som tilbyder vejledning til etablering såvel som drift, både hvad angår anvendelse, kørsel, rækkevidde, opladning og totaløkonomi.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Militær mobilitet starter med civil mobilitet
- Hybridfærger skal erstatte færger fra 1984 og 1996
- Danske lastbiler får samlet mere gods på ladet
- Danske lastbiler transportarbejder mere
- 10 ud af 12 dæk skulle skiftes
- Maskintrailer med fire aksler har godt fire meter lange dobbelte ramper
- Styrket beredskab skal gøre transportsektoren mere robust
- Flere virksomheder i Danmark sender breve fra udlandet
- Danmarks første asfaltstrækning med netto nul CO2 bliver lagt ud ved Herning
- Tysk transportfirma bestiller 500 lastbiler med gasmotorer
- Fremtidens selvkørende transport tilhører dem, der sætter den på vejene
- Lastbilchauffør har fået 20 dagbøder
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




